Har du styr på din Xbox Live sikkerhed?

Skrevet af: Morten Skou - 19. juli 2012 - kl. 09:05
Del denne artikel:
5 0

I et brev fra chefen for Xbox Live, opfordrer han alle til at sørge for at deres sikkerhedsoplysninger er korrekt opdaterede. Er dine?

Der er ikke noget så forstyrrende for ens spilleoplevelse, som hvis dit Xbox Live gamertag blev stjålet af kriminelle med intentioner om at rippe din konto for penge. Selv om det lader til at Microsofts Xbox Support er blevet markant hurtigere til at undersøge og få returneret hackede gamertags til de retmæssige ejere, så tager det alligevel tid.

Chefen for Xbox Live, Alex Garden, har lavet et gæsteblogindlæg på Xbox.com, hvor han fortæller lidt om hvad Microsoft har ændret for at sikre Xbox Live-servicen yderligere - og hvad du som bruger af servicen kan og bør gøre, for at stå bedst muligt, hvis du skulle være så uheldigt at miste dit gamertag.

Alex opfordrer alle til lige at tjekke, om de sikkerhedsoplysninger som er tilknyttet din Live-konto, nu også er helt som de skal være. På førnævnte link, kan du blandt andet kæde et telefonnummer, alternative e-mail adresser og et sikkerhedsspørgsmål til din konto.

En af de andre åbenlyse ting, som vi også tidligere har fortalt om herinde, er hvor vigtigt det er, at du bruger forskellige - og sikre - kodeord til de forskellige websites / services som du benytter. På den måde undgår du, at hackerne har adgang til alle dine konti, hvis en enkelt af de services som du anvender skulle være så uheldig at blive hacket.

Den nemmeste måde at huske at bruge unikke kodeord til alle services, er ved at bruge et program, som eksempelvis Lastpass eller 1Password. Disse servies kan generere, og ikke mindst holde styr på de forskellige kodeord som du bruger rundt omkring.

Læs det fulde blogindlæg på her på Xbox.com

Hermed er opfordringen til lige at opdatere dine sikkerhedsoplysninger på Xbox Live-servicen givet videre.

Link:
Opdater dine sikkerhedsoplysninger her
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support