EA har i dag annonceret at Xbox Live Guld-abonnenter får gatis adgang til deres spilservice, EA Access, fra 19. til 24. januar.
Den gratis adgang giver muligheden for at spille trial-udgaver af EA's titler, som giver op til 10 timers spilletid, eller at nyde fulde spil, som er tilgængelige i The Vault – heriblandt FIFA 15, Dragon Age: Inquisition og Battlefield Hardline. Samtidig er det også muligt for medlemmer af EA Access at købe EA-titler med 10% rabat på Xbox Games Store, så det er samtidig det helt rigtige tidspunkt, hvis man vil forudbestille spil som Plants vs. Zombies: Garden Warfare 2 eller Unravel.
Bliver man helt vild med EA Access er det selvfølgelig muligt at abonnere på servicen. Et medlemskab koster 32kr. om måneden, eller 195kr. for et helt år.
Bruger du allerede EA Access – eller glæder du dig til at prøve det?