GRID Autosport nu officielt annonceret

Skrevet af: Nicolai Hansen - 22. april 2014 - kl. 16:33
Del denne artikel:
7 0

Codemaster har via sin blog annonceret næste spil i GRID serien. Folk med benzin i blodet kan allerede nu begynde at glæde sig til slutningen af juni.

Som Xboxlife skrev for blot fire dage siden, så er Codemasters på vej med et nyt racerspil. Vi gættede på Grid 3, og ramte (næsten) plet. Næsten, fordi titlen bliver GRID Autosport.

Via den officielle Codemasters blog, har det britiske udviklerhus afsløret, at man med næste spil i GRID serien, vil søge tilbage til rødderne fra TOCA serien. Den autentiske racing skal i centrum uden at spillet skal være en decideret simulator.

Noget af det nye, racer fans kan se frem til, er forbedrede styregenskaber, forskellige discipliner som Touring Car og Street Racing, multiplayer via Racenet og meget mere. Hele herligheden serveres på 22 forskellige baner, der tilsammen byder på over 100 forskellige ruter.

GRID Autosport udkommer ikke til 8. generations konsollerne, men kan købes til Xbox 360 fra den 27. juni.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.