Grand Theft Auto V rygter

Skrevet af: Nicolai Hansen - 3. november 2011 - kl. 16:24
Del denne artikel:
6 0

Får vi mulighed for at spille som flere karakterer? Udkommer GTA V til Xbox 360 allerede om et år? Vi har ikke svarene, men vi har rygterne.

Efter tirsdagens Grand Theft Auto V debut trailer, er rygterne om Rockstars næste sandkassespil naturligvis begyndt at svirre på stort set alle hjemmesider, der er bare en smule relaterede til spil. Her på Xboxlife holder vi os ikke for gode til at løbe med sladder, så her er 2 af de varmeste rygter om GTA V.

Analyser af debut traileren indikerer, at man muligvis kan spille som flere karakterer; en middelaldrende mand, der ligner Tommy Vercetti (hovedpersonen fra GTA: Vice City), den unge mand i biljagten og den sorte mand, der løber fra helikopteren. En af disse er sandsynligvis hovedpersonen, men da alle 3 ser ud til at være i fokus, kunne det sagtens tænkes, at man kan spille alle 3.

Rygte nummer 2 omhandler en mulig udgivelsesdato. En engeslk online butik, har allerede Grand Theft Auto V på sin lagerliste med udgivelsesdatoen sat til 23. november 2012. Hvor forhandleren har denne dato fra vides ikke. Der kan lige så nemt være tale om et marketingskneb for at få mere trafik til hjemmesiden.

Rockstar har ikke ønsket at kommentere på nogle af rygterne, så ind til videre skal de tages med et meget stort gran salt.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support