Gamescom: Spil som en rancor i Kinect Star Wars

Skrevet af: Nicolai Hansen - 17. august 2011 - kl. 16:06
Del denne artikel:
3 0

Microsoft Studios bliver ved med at afsløre nye spiltyper i deres kommende Kinect Star Wars. Den seneste er at man kan spille som en rancor.

RRWAAAARRRGGHHH! Nej jeg har ikke fået et hår galt i halsen, jeg varmer bare op til at lege rancor i Kinect Star Wars senere på året.

Hvis du ikke ved hvad en rancor er, så sæt lige Star Wars Return of the Jedi på, og hold øje med sekvensen hvor Luke bliver ryger gennem en faldlem i gulvet hos Jabba the Hutt. Den "lille" ting han kæmper mod dernede er en rancor. Sådan en får alle nu mulighed for at være i Kinect Star Wars, og den styres naturligvis via armbevægelser.

Spiltypen er såre simpel. På tid skal man score så mange point som muligt ved at ødelægge dagen for de stakkels indbyggere på Tatooine. Bygninger skal lægges i ruiner, køretøjer smadres og mennesker ædes, eller endnu bedre bruges som kasteskyts. Det lyder jo umiddelbart som en rigtig god eftermiddag for den lille vandal inden i os allesammen.

Kinect Star Wars forventes udgivet sidst på året.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support