Så er det idag amerikanerne fejrer Black Friday - men de gode tilbud går bestemt ikke os forbi.
I dag, fredag - og kun i dag, har Microsoft nemlig sat prisen ned på en bunke gode Arcade-spil, og mere til. De fulde tilbud lyder sådan her:
Arcade-spil
TMNT: Turtles in Time Re-shelled - før 800, nu 160 Microsoft Points
'Splosion Man - før 800, nu 160 Microsoft Points
Greed Corp - før 800, nu 160 Microsoft Points
Trials HD - før 1200, nu 400 Microsoft Points
Spiludvidelser
Rock Band 3: Creedence Clearwater Revival Pack 01 - før 1600, nu 400 Microsoft Points
Games on Demand
Halo: Combat Evolved - før 1200, nu 400 Microsoft Points
Avatar-udstyr
Starkiller Lightsaber - før 400, nu 160 Microsoft Points
Når man ser på Arcade-titlerne, så må man godt nok indrømme, at det er nogle gode tilbud Microsoft har disket op med. Første spil på listen er et re-make af det ekstremt populære Turtles in Time spil, som engang tog Arcade-hallerne med storm. 'Splosion Man er et meget skørt og meget sjovt 2D platformer-spil, som specielt blev populær grundet multiplayer-moden, hvor man med op til tre venner skal springe igennem et hav af baner. Greed Corp er derimod en titel, som - på trods af et stort mængde potentiale - aldrig rigtig fik den store succes. Undertegnede vil dog påpege at det taktisk krævende, men stadigvæk utroligt simple, tur-baserede strategispil bestemt er et kig værd - og så til den pris.
Trials HD tog Xbox LIVE Marketplace med storm sidste år, med dets simple og fængende gameplay. Du styrer en mand på en motorcykel, og så skal du ellers bare komme hurtigst muligt igennem diverse baner, hvilket faktisk ikke er helt nemt, men udfordrende og utroligt sjovt. Spillet blev også kåret som årets Xbox LIVE Arcade-spil her på siden, sidste år - og til kun en tredjedel af prisen, så er der altså ingen vej udenom.
Creedence Clearwater Revival Pack 01 indeholder 12 sange fra bandet Creedence Clearwater Revival, som hittede i de sene 60'ere og tidlige 70'ere, blandt andet med sangen "Fortunate Son", som man stadigvæk hører tit i dag (for eksempel var sangen med i Call of Duty: Black Ops) - og den er selvfølgelig også med i pakken, ligesom diverse andre af deres hits, såsom "Who'll Stop the Rain", "Proud Mary" og "I Heard it Through...". Til kun 400 Microsoft Points, så er denne pakke næsten et must-have, for alle Rock Band fans.
Og så er der også en gave til de Halo-fans, som først sprang på bølgen ved en af de nyere titler. Spillet som startede det hele, og så til kun 400 Microsoft Points. Det er mere Master Chief, det er Elites, det er Covenants og det er starten på en best-seller-serie. Hvis man som Halo-fan ikke allerede har været turen igennem det, så er det nu det skal gøres.
Har din Avatar-figur også fortjent en lille gave? Så køb da en Starkiller Lightsaber til ham/hende - en fiks lille en, som faktisk ser temmelig imponerende ud, selvom at prisen på 160 Microsoft Points ser ret høj ud, når man kigger på priserne på fx Arcade-spillene. Ikke desto mindre, så er den ekstra-billig, og kun i dag.
Alle tilbudene kan du finde på dit Dashboard, under Spotlight-fanen - og så er det bare med at gå shop-amok!