Electronic Arts går i kamp mod brugte spil?

Skrevet af: Dennis Haagensen - 11. maj 2010 - kl. 08:35
Del denne artikel:
61 0

Med Tiger Woods 2011 introducerer EA det såkaldte Online Pass; en engangskode, der giver adgang til online features.

Med Tiger Woods 2011 introducerer EA det såkaldte Online Pass; en engangskode, der giver adgang til online features.

I går offentliggjorte Electronic Arts' sportsdivision at alle fremtidige EA Sports-titler til Xbox 360 og Playstation 3 vil være udstyret med et såkaldt EA Online Pass. For at få adgang til spillets online features og særligt indhold, skal brugeren indtaste en kode printet bag på spillets manual. Koden og adgangen låses derved til det gamertag, der aktiverer koden.

Koden er dog en engangskode og kan derfor kun bruges af spillets oprindelige køber. Såfremt spillet sælges videre til andre efter koden er brugt, så vil den nye ejer finde adgangen til alle online features spærret.

Spærringen kan dog fjernes, men det koster 800 MS Points på Xbox 360 og $10 (58,62 DKK) på Playstation Network. Er du ikke sikker på at du vil betale for spillets online features, så kan du aktivere en 7-dages trialkode, som giver dig mulighed for at prøve det før købet.

Electronic Arts har indgået et samarbejde med GameStop med henblik på at markedsføre dette tiltag og derved forøge salget af ekstra indhold og MS Points, både online og i GameStop's butikker.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support