EA: Xbox 360 får baghjul i 2008

Skrevet af: Dennis Haagensen - 5. februar 2008 - kl. 09:30
Del denne artikel:
22 0

I en nyligt offentliggjort analyse af forventede hardware-salg i 2008 står Xbox 360 som en klar taber, i følge Electronic Arts.

I en nyligt offentliggjort analyse af forventede hardware-salg i 2008 står Xbox 360 som en klar taber, i følge Electronic Arts.

Electronic Arts har analyseret markedet for salg af spillekonsoller og udsendte for nyligt en oversigt der viser at Xbox 360 vil få et hårdt år på verdensplan, udkonkurreret af både Sony Playstation 3 og Nintendo Wii.

I Nordamerika forventes Xbox 360 og Playstation 3 at dele overskuddet ligeligt imellem sig med 4,5-5,5 millioner solgte enheder, når først Nintendo har vundet markedet med op til 6,5 millioner enheder.

I Europa har Xbox 360 indtil videre haft et stort forspring, men må i 2008 se sig slået af Sony der med så meget som 6,0 millioner solgte maskiner vil overgå Microsoft salg næsten 3:1. Igen er Wii den store vinder indenfor markedet.

Electronic Arts har dog ikke offentliggjort tal for det japanske marked men med tidligere års salgstal for Xbox 360 i mente, forventes både Playstation 3 og Wii at overhale Xbox 360 på verdensplan.

Samlet set forventes nedenstående salgstal i Europa og Nordamerika:

• Xbox 360 - op til 8.000.000 enheder.
• Playstation 3 - op til 11.500.00 enheder.
• Nintendo Wii - op til 14.000.000 enheder.

Præcis hvordan Electronic Arts er kommet frem til disse tal fortæller de dog intet om og markedsanalyser slår ofte fejl. Men 2008 tyder på at blive et hårdt år for Microsoft's konsol.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support