EA løfter sløret for kommende titler

Skrevet af: Jacob Andersen - 14. februar 2008 - kl. 18:00
Del denne artikel:
22 0

EA har i en præsentation fortalt om fortsættelserne til flere af deres store serier. Hør om planerne for Burnout, Need for Speed og Lord of the Rings blandt flere.

I en præsentation for branchefolk, snakkede EA i går om planerne for flere af deres store spil-serier. Der blev især lagt vægt på EA’s succes med deres redesign af Burnout-serien, fra fastlagte ruter til sandkasse, samt deres held med at få vippet Activisions Tony Hawk-serie af pinden med udgivelsen af skate. Ifølge EA Games’ direktør, Frank Gibeau, vil begge disse få en udvidelse i perioden mellem april 2008 og marts 2009.

Gibeau nævner yderligere, at han ved at Activision vil komme igen med Tony Hawk-serien og være konkurrencedygtige. Men understreger at det er kampe som disse at EA ved hvordan man vinder.

Det blev bekræftet at Mass Effect helt som ventet vil blive en trilogi, der vil fuldendes på både Xbox 360 og PC. En franchise der tilsyneladende med etterens succes satses på i høj grad. Uden at gå i nærmere detaljer blev et nyt Ringenes Herre-spil nævnt. Dette vil blive udviklet af Pandemic, som også vil stå bag et andet, endnu unavngivet, spil fra EA i den kommende spil-sæson.

Sidst, men ikke mindst, blev Need for Speed-serien omtalt. Salgstal og anmeldelser af den seneste udgave, Prostreet, har vist EA at de gik den forkerte vej, da løbene blev rykket ind på baner fremfor at foregå i storbyen som ellers har været kendetegnet. Det ser ud til at spillet går tilbage til rødderne når næste udgave udkommer, der også vil indeholde en ’battle-mode’ ikke ulig det der tilbydes i Burnout Paradise.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support