EA har annonceret Need for Speed Heat

Skrevet af: Morten Skou - 14. august 2019 - kl. 20:09
Del denne artikel:
3 5

Det er to år siden at den svenske udvikler, Ghost Games, udgav Need for Speed Payback. Til november i år er de klar med næste udgivelse i den populære bilserie.

Det som mange af os elskede ved Need for Speed-serien, er de hæsblæsende street races igennem byen, mulighed for at modificere sin bil og ikke mindst de store åbne verdener - det hele skulle der være rig mulighed for når Need for Speed Heat udkommer senere på året.

I Need for Speed Heat, der som nævnt er udviklet af den svenske udvikler Ghost Games, er der blandt andet lagt vægt på mange og omfattende muligheder for modifikation af bilerne, en stor åben verden, en autentisk tilgang til undergrunds bil kulturen, politijagter og ikke mindst en spændende historie.

Riley Cooper, der er Creative Director hos Ghost Games, har udtalt følgende i forbindelse med annonceringen af det kommende spil:
We’re delivering more options than ever before for players to be unique and make themselves known. Our fans have been clear that they want more cars, more customization, and more challenges, and we’re tuning up on every aspect. From your character’s style to your car’s performance and your driving style, we’re fuelling everyone’s creativity with this new game.


Der er mulighed for at få fingrene i en række specielle biler hvis man forudbestiller. Forudbestiller du standard udgaven af spillet, så får du adgang til en Mitsubishi Evolution X K.S Edition og hvis du forudbestiller deluxe edition får du 3 K.S Edition biler: BMW i8 Coupe, Mercedes C63 AMG Coupe og en Chevrolet Corvette Grand Sport. Endvidere får man i deluxe edition også adgang til noget ekstra tøj til ens karakter og man tjener flere penge og højere anerkendelse når man spiller.

Need for Speed Heat udkommer til Xbox One og PlayStation 4 den 8. november 2019. Se den første trailer fra spillet herunder.
Log ind og stem
5
Der er 5 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support