EA blokerer for Porscher i Forza Motorsport 4

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 25. august 2011 - kl. 15:37
Del denne artikel:
40 0

Turn 10 meddeler, at det ikke vil være muligt at køre i Porsche i det kommende Forza Motorsport 4.

Forza Motorsport 4 vil ikke indeholde biler fra den legendariske tyske sportsvognsfabrikant Porsche – det fortæller Turn 10’s Dan Greenawalt.

Han siger: “Forza Motorsport 4 vil indeholde RUF-biler (uafhængigt tysk firma, som bygger biler baseret på Porsche), men ingen ægte Porscher. Som mange må ske ved, så har Porsche-licensen kun været tilgængelig igennem en aftale med Electronic Arts siden Forza-seriens begyndelse. Desværre havde Electronic Arts ikke lyst til at fortsætte aftalen i Forza Motorsport 4 og det betyder, at Porsche ikke vil være at finde i Forza Motorsport 4. Det ærgrer mig grænseløst.”

Dan Greenawalt fortalte også, at Turn 10 havde forsøgt at trække på alle de kontakter de havde i spilindustrien, for at få Electronic Arts til at skifte mening, men ingenting hjalp.

Det vides ikke, hvorfor Electronic Arts ikke vil fortsætte licensaftalen med Turn 10, men man kan jo gætte på, at det er fordi EA vil beholde Porsche eksklusivt i deres kommende Need for Speed: The Run, der ligesom Forza Motorsport 4, udkommer her i efteråret.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support