E3: Rygte - Detaljer om Forza Horizon 3

Skrevet af: Morten Skou - 13. juni 2016 - kl. 17:29
Del denne artikel:
3 3

Som det altid er under E3, så er der en masse rygter og nogle gange bliver der også lækket oplysninger som ellers først skulle se dagens lys senere. Her er de seneste rygter omkring Forza Horizon 3.

Det er Nerd Leaks der hævder at have fået oplysninger fra en kilde hos Microsoft, som har skrevet følgende detaljer omkring et Forza Horizon 3, der igen vil være udviklet af Playground Games.

Spillet vil eftersigende blive fremvist til årets E3 - vær opmærksom på, at intet af nedenstående er officielt bekræftet og derfor bør betragtes som rygter.

Forsidebilen vil denne gang være den helt nye Lamborghini Centenario, som også er blevet spottet i en rigtig model til selve E3 messen og som Forza Motorsports Twitter også har skrevet om.



Handlingen skulle foregå i Australien og være det største open-world spil som Playground Games har lavet, hvilket ikke siger så lidt, da de tidligere Forza Horizon spil også har haft en ganske imponerende størrelse. Derudover så vil spillet indeholde det største antal biler der nogensinde har været med i et Forza Horizon-spil og desuden inkludere 4 player co-op - hvordan det så end kan være strikket sammen.

Spillet vil være eksklusivt til Xbox One, men vil også udkomme til Windows 10 og ifølge rygtet så udkommer det den 27. september i år.

Log ind og stem
3
Der er 3 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.