E3: EA annoncerer Need for Speed: Hot Pursuit

Skrevet af: Jakob Tofte - 14. juni 2010 - kl. 23:25
Del denne artikel:
12 0

En eksplosiv trailer med masser af sprøde biler og hurtigt politi sparkede her til aften EA\'s pressekonference i gang.

En eksplosiv trailer med masser af sprøde biler og hurtigt politi sparkede her til aften EA's pressekonference i gang.

Electronic Arts søger helt tilbage til rødderne, hvilket har været ønsket lige siden Criterion Games overtog udviklingen af serien.

Videoen byder på smuk grafik, høj fart, eksotiske biler og masser af politi. Det blev ved annonceringen meddelt, at man kan køre en fuld karriere - både som racerkører og som politimand.

Desuden introduceres vi for et nyt koncept, Autolog, som lader spillerne modtage konstante og øjeblikkelige opdateringer om, hvad deres venner har udrettet i spillet, for eksempel om de har slået ens omgangstid eller noget lignende. Herefter er det så muligt, at afgøre tvisten i et Hot Pursuit, hvor den ene er racerkører og den anden er politi. En slags katten efter musen, hvilket formentlig vil give nogle herlige onlineoplevelser.

Need for Speed genfødte sig selv så sent som sidste efterår med Shift. Dette ser anderledes ud, men bestemt ikke ringere ud. Væk er stadig neonlysene og vinylmærkerne, som i høj grad slog serien langsomt ihjel, og tilbage er de gamle dyder med lange skovveje og eksotiske sportsvogne i deres originale design. Det her bliver godt...

Need for Speed Hot Pursuit - E3 trailer

Need for Speed: Hot Pursuit udkommer 16. november 2010.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support