Warstories kommer til at handle om de helte under krigen, som har gjort noget fantastisk, men hvor deres historie måske endnu ikke er blevet fortalt. Man kommer til at se krigen igennem øjnene på både mænd og kvinder.
Første sneakpeak på en Warstory kaldet Nordlys, vil man kunne se i forbindelse med Microsofts pressekonference som starter klokken 22.00 dansk tid søndag aften.
Multiplayerdelen er blevet forbedret på rigtigt mange områder, særligt imponerende må det siges at være, at ting som bygninger nu kan ødelægges i endnu højere grad end det tidligere har været muligt - det er ikke længere trygt at gemme sig for en tank i et hus.
Som spiller vil man iøvrigt kunne smadre igenem vinduer, flytte stationære tunge våben rundt på banerne for at give flere taktiske muligheder. Der vil desuden være mulighed for at designe fremtoningen af sin soldat og også andre ting som eksempelvis køretøjer.
Om det er på grund af Battlefront 2's uheldige brug af microbetalinger eller ej vides ikke med sikkerhed, men DICE har lovet at der ikke kommer til at være nogen form for lootboxes og heller ikke mulighed for premium pass i det kommende spil, hvilket mange fans uden tvivl vil blive glade for.
Se den officielle multiplayertrailer fra Battlefield 5 herunder.