DirectX 12 bekræftet til Xbox One

Skrevet af: Nicolai Hansen - 20. marts 2014 - kl. 19:40
Del denne artikel:
10 0

Microsoft har netop overstået sin DirectX 12 præsentation på Game Developers Conference, og her blev det annonceret at Xbox One er understøttet.

I den sidste måneds tid har rygterne været vilde og spekulationerne mange. Ville Xbox One understøtte DirectX 12?

Microsoft har, sammen med flere af de store grafik chip producenter, besvaret dette spørgsmål ved en netop overstået præsentation på GDC (Game Developers Conference), og svaret blev; ja, Xbox One understøtter DirectX 12. Det samme gør stort set alle andre Windows enheder lige fra de mindste mobiltelefoner til de vildeste grafikkort.

Takket være DirectX 12 skulle det nu blive nemmere, at portere spil fra en platform til en anden, f.eks. fra PC til Xbox One. Dette blev demonstreret i en Forza Motorsport 5 demo, der var blevet porteret til DirectX 12 på kun en måned. Microsofts Anuj Gosalia kunne også berette om en betydelig forbedring i performance i 3D tests.

Hvis man vil se DirectX 12 spil, skal man dog væbne sig med en smule tålmodighed, for selvom såkaldte 'preview releases' bliver klar i år, så forventes de første spil ikke at være klar før til jul 2015.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.