Detaljer om Bungies næste projekt

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 22. maj 2012 - kl. 13:26
Del denne artikel:
7 0

Der er sluppet få detaljer ud om Bungies første spil efter Halo – det har kodenavnet Destiny og udkommer til næste år.

I april 2010 annoncerede Bungie og Activision et 10 årigt samarbejde, der giver Activision den eksklusive, verdensomspændende ret til at udgive og distribuere Bungies kommende spil. Bungie forbliver et selvstændigt firma og beholder den intellektuelle ret til deres produkter.

Nu er denne 27 siders lange kontrakt sluppet ud på nettet og i denne kan man læse, at Bungies næste projekt går under kodenavnet Destiny og vil omfatte fire spil, der vil udkomme i 2013, 2015, 2017 og 2019. I de mellemliggende år, vil der blive udgivet ekstra indhold der kan downloades til spillene.

Det første spil i Destiny serien vil altså udkomme i 2013 og er eksklusivt til Xbox 360 og dennes afløser, mens de senere spil vil udkomme til Playstation 3’s afløser og til PC.

Bungie vil få royalties på mellem 20% og 35% af indtægterne på spillene, efter Activision har fratrukket deres udgifter til udviklingen og markedsføringen.

Der er dog ingen informationer om, hvilken type spil Destiny er og man skal nok også holde sig for øje, at kontrakten hvor disse aftaler og datoer står i, er mere end 2 år gammel, så derfor kan der være sket meget i aftalerne mellem de to virksomheder siden dengang. Men alligevel spændende læsning.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support