Derfor er Trenched endnu ikke kommet i Danmark

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 1. juli 2011 - kl. 10:48
Del denne artikel:
5 0

Trenched fra Double Fine udkom på Xbox Live Arcade i sidste uge – bare ikke i Europa. Få forklaringen her.

Normalt udkommer der Xbox Live Arcade titler hver onsdag og det er normalt at spillene udkommer både i USA og Europa på samme tid.

I sidste uge udkom Trenched i USA, men spillet udeblev i Europa og kort efter meddelte Microsoft, at der var ”vanskeligheder med at få spillet rullet ud i Europa og der blev arbejdet på sagen”.

Det viser sig nu, at der er problemer i Europa med rettighederne til navnet Trenched, da portugiseren Rui Alipio Monteiro, manden bag et brætspil med stort set samme tema som spillet, har rettighederne til navnet – rettigheder, som både dækker brætspil og computerspil.

Om Microsoft (som udgiver spillet) og Double Fine forsøger at få afklaret rettighederne med Monteiro eller vælger at udgive spillet under et andet navn vides ikke, men det lyder under alle omstændigheder til, at det er noget som kan komme til at tage noget tid.

Man kan så side tilbage og undre sig over, at Microsoft ikke havde tjekket om rettighederne var i orden, længe før, at spillet skulle udgives.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support