Som de fleste nok ved, så bruger Xbox One et nyt trådløst system til at forbinde controlleren til konsollen, og dermed har det været nødvendigt for Microsoft at udskifte det audio-plug som befinder sig i bunden af ens Xbox 360 controller.
Dette har, indtil nu, medført, at ens gamle, dyre headsets, ikke ville kunne virke på en Xbox One. Nu har Microsoft dog meldt ud, at de arbejder hårdt på en løsning, som gør at man kan blive ved med at bruge sine headsets på den nye konsol, blandt andet på Twitter, hvor Xbox Support har skrevet følgende: We are working to develop an adapter for current wired headsets to connect. More details as we approach launch.
Intet er sat i sten endnu, men at de arbejder på sagen er en utroligt positiv nyhed for både forbrugere og forhandlere, som har købt headsets i den helt dyre klasse.