Dead Island 2 udvikles ikke længere af Yager

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 15. juli 2015 - kl. 11:48
Del denne artikel:
0 0

Deep Silver har meddelt, at tyske Yager ikke længere står i spidsen for udviklingen af Dead Island 2. Men hvem gør så?

Dead Island udkom i 2011 - det var udviklet af polske Techland og endte med at blive et stort hit for udgiveren Deep Silver. Derfor var en efterfølger jo nærmest uundgåelig, men udviklingen er løbet ind i store problemer.

Dead Island 2 udvikles ikke af Techland, da de havde travlt med Dying Light, da udviklingen af Dead Island 2 begyndte. Tilbage i slutningen af april, kunne Deep Silver fortælle, at Dead Island 2 var blevet udsat til engang i 2016, en udsættelse på mindst 1 år. Yager havde brug for mere tid til at færdiggøre projektet var forklaringen på udsættelsen, men det lader til, at Yager ikke får mulighed for at gøre deres projekt færdigt, da Deep Silver har tager Yager af projektet.

Et eller andet må være gået helt galt, siden Deep Silver vælger denne drastiske beslutning så sent i forløbet - Deep Silver siger i en pressemeddelelse:

With Dead Island 2, Deep Silver has always been dedicated to delivering the sequel that Dead Island fans deserve. After careful consideration, today we announce the decision to part ways with development partner Yager. We will continue working towards bringing our vision of Dead Island 2 to life, and we will share further information at a later stage.


Det lyder ikke godt, specielt ikke for Yager, men spørgsmålet trænger sig på: Hvem skal gøre Dead Island 2 færdigt? Har Techland måske tid nu, hvor deres Hellraid projekt er blevet sat på hold? Vi følger sagen.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.