Dansk forsvarsminister: Medal of Honor er smagløst

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 26. august 2010 - kl. 08:19
Del denne artikel:
47 0

Nu er fordømmelsen af det kommende Medal of Honor også kommet til vores breddegrader; dansk forsvarsminister kalder Medal of Honor for smagløst.

Nu er fordømmelsen af det kommende Medal of Honor også kommet til vores breddegrader; dansk forsvarsminister kalder Medal of Honor for smagløst.

Forargelsen over Electronic Arts’ kommendel Medal of Honor, har nu nået Christiansborg. Den konservative retsordfører Tom Behnke, kalder det uforståeligt, at man har valgt at udvikle et computerspil, hvor man kan lege, man er talibankriger.

Den danske forsvarsminister Gitte Lillelund Bech er heller ikke imponeret og kalder Medal of Honor for smagløst, men siger også at “det er ikke noget, vi skal lovgive omkring, og jeg har faktisk tillid til, at danske unge godt kan skelne mellem, hvad der er rigtigt og forkert”.

Flere mener, at det er sundt at se en konflikt fra begge sider, bl.a. Anne Mette Thorhauge, adjunkt ved Københavns Universitet og ekspert i computerspil siger “at det er et sundhedstegn, at spillerne også kan se krigen fra andre sider end amerikanernes eller de allieredes perspektiv”.

Carl Bratved, lederen af det nyligt åbnede krigsveteranhjem i Fredericia, mener at Medal of Honor er respektløst over for de danske tropper i Afghanistan. “Det er jo ligesom at skyde på sine danske soldaterkammerater, og jeg kender i hvert fald ikke nogen soldater i min omgangskreds, som ville spille det”.

Han mener desuden, at danskere – og specielt unge mennesker - kan få et forkert billede af virkeligheden: “Vi er jo rent faktisk i krig, og jeg kan da frygte, at unge ikke vil se alvoren i, at danske soldater mister livet, hvis de dræber fem natotropper, hver gang de spiller computerspillet.”

Udviklerne af spillet, Electronic Arts har tidligere på ugen meddelt, at de ikke vil bøje sig for kritikken og at spillet udkommer som planlagt – og med det oprindeligt planlagte indhold, den 15. oktober til Xbox 360, PlayStation 3 og PC.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support