CES: Microsoft Game Room annonceret

Skrevet af: Dennis Haagensen - 7. januar 2010 - kl. 12:23
Del denne artikel:
26 0

Genoplev de gode, gamle dage i spillehallen med Game Room

Genoplev de gode, gamle dage i spillehallen med Game Room.

På CES-messen, der er skudt i gang i dag, har Microsoft netop annonceret deres kommende Game Room. Hvis du hører til blandt dem, der savner dagene i den lokale spillehal, hvor du stoppede mønt efter mønt i de nyeste spillemaskiner, så er Game Room lige noget for dig.

Tilgængeligt i foråret 2010, som gratis download på Xbox Live Marketplace og Windows Live Marketplace, giver Game Room dig muligheden for at opbygge din helt egen spillehal med klassiske spillemaskiner. Ved udgivelsen vil der være 30 maskiner til rådighed som du kan købe og møblere din hal med. Spillemaskinerne kan enten købes som enkeltplatform (enten Xbox eller PC) til 240 MS Points eller multiplatform (både Xbox og PC) til 400.

Alle spillene lader dig og dine venner konkurrere om highscoren, når du har inviteret deres avatars på besøg i din spillehal. Her kan de så beundre din enorme samling og for et nominelt beløb på 40 MS Points (svarende til 2 quarters) prøve dine spil, før de beslutter sig for at tilføje dem til deres egen hal. Alle maskiner du investerer i, tilføjes din spillehal, i fuldstændigt originalt udseende.

Game Room understøtter 1080p, voice chat, avatars og både highscorelister og achievements på tværs af platforme.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.