Call of Duty: Black Ops 3 runder en halv milliard dollars

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 11. november 2015 - kl. 19:34
Del denne artikel:
0 0

Hvis du skulle være i tvivl, så er Call of Duty stadig populært. Black Ops 3 har i løbet af den første weekend rundet et salg på mere end en halv milliard dollars på verdensplan.

Activision har i dag meddelt, at Call of Duty: Black Ops 3 på verdensplan har rundet et salg på 550 millioner dollars i løbet af den første weekend på markedet. Det gør Black Ops 3 til den største underholdningslancering i 2015 og slår dermed Jurassic World.

Det er dog ikke i nærheden af Call of Duty: Black Ops 2, som indtjente 500 millioner dollars i USA alene – på blot 24 timer. Tallene på Black Ops 3 er dog et vidnesbyrd på den styrke som Black Ops navnet har, da Black Ops serien sælger langt bedre end de andre Call of Duty spil.

Activision kunne også meddele, at gamerne i løbet af den første weekend spillede mere end 75 millioner timer online. Så hvis du skulle være i tvivl om, om Call of Duty serien var ved at dø, så er de tal her nok beviset på, at serien lever i bedre velgående endnu. I hvert fald blandt de hardcore spillere, som køber spillet ved udgivelsen.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support