Bungies Destiny – her er hvad vi ved

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 17. februar 2013 - kl. 22:59
Del denne artikel:
8 0

Tilbage i 2001 revolutionerede Bungie ikke alene FPS-genren, men hele spilbranchen med Halo – her 12 år senere står de til at gøre det igen.

Vi har tidligere set Destiny været beskrevet som et World of Warcraft i rummet – om det holder stik, er på nuværende tidspunkt stadig lidt svært at vurdere, men det lyder måske ikke helt skævt. Activision understreger dog på det kraftigste, at der ikke vil blive nogen månedlig betaling for at spille Destiny.

I Destiny er man hele tiden koblet på nettet – også selv om man spiller alene. Man spiller i en åben verden, der konstant er i forandring, da det hele tiden er befælket af spillere fra hele verden. Det kunne lyde som en first-person-shooter MMO, men Bungie foretrækker at kalde det ”verdens første sociale skydespil”.

Ligesom i Halo, har Destiny en kampagne, hvor flere spillere kan gå sammen om at bekæmpe aliens. Men Destinys sociale interaktion er baseret langt mere på tilfældigheder end i f.eks. Halo, som er med til at gøre spilverdenen langt mere levende.

Xboxlife Share!

Spillet snakker hele tiden med Bungies servere for at finde ud af, om der er andre spillere, der spiller den samme mission som dig eller om der er andre spillere, der færdes i samme område som dig. Er der det, slår spillet disse spillere sammen til en og samlet spiloplevelse. Bungie hævder, at det hele vil ske automatisk og der vil ikke være en decideret lobby, hvor man ser spillerne hoppe ud og ind. Co-op er en af grundstenene i Destiny, som også er en af Bungies helt grundlæggende spilfilosofier.

Det kunne umiddelbart bare lyde som et lidt avanceret MMO, men kender vi Bungie ret, så kopiere de ikke bare et MMO over på konsollerne og smækker et rumtema på. Bungie er kendt for at rykke grænser for sociale elementer i konsolspil og det forventer vi også vil ske med Destiny.

Xboxlife Share!

Destiny vil blive et spilprojekt, som Bungie og Activision vil udvikle over de næste 10 år. På præsentationen søndag aften, ville Activision ikke snakke om de nye konsoller eller for den sags skyld PC, men kun bekræfte, at Destiny udkommer til Xbox 360 og Playstation 3.

På trods af annonceringen af Destiny, ved vi faktisk ikke ret meget om spillet endnu, men der er tegningen til noget spændende. Bungie har nu løftet sløret for deres næste store projekt, der ligner det mest ambitiøse spilprojekt nogensinde – vi glæder os til at høre mere om Destiny i de kommende måneder.

Der er endnu ingen udgivelsesdato på Destiny.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.