Bombshell på vej fra folkene bag Duke Nukem

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 26. juni 2015 - kl. 19:49
Del denne artikel:
9 1

3D Realms, firmaet bag de klassiske Duke Nukem spil, vil senere på året udgive deres nye spil Bombshell til Xbox One. Der er sket en noget siden Duken Nukem - og så alligevel ikke.

Hvis du er en gamer med nogle år på bagen, vil du med sikkerhed kunne huske Duke Nukem spillene og den helt specielle stemning og attitude som de spil havde. Det hele sluttede med farcen Duke Nukem Forever, som blev udsat, udsat, droppet, genoptaget og så udsat et par gange mere, for til sidst at blive overtaget af Gearbox Software og efter en udviklingstid på 15 år, udkom det så endelig til Xbox 360, PC og PS3 tilbage i sommeren 2011.

Nu er 3D Realms på vej med et nyt spil, nemlig Bombshell. Spillet er en isometrisk RGP shooter hvor man spiller som den kvindelige bomberydder og lejesoldat Shelly "Bombshell" Harrison. Hun er tilfældigvis udstyret med en mekanisk arm og en pistol som skyder med tre kugler ad gangen og så går hun amok på cyborg aliens mens hun råber "Die Alien scum" - en sætning man nemt kunne forestille sig blive sagt i et Duke Nukem spil.

Godt nok er gameplayet anderledes i Bombshell, hovedpersonen er nu en kvinde og det hele ses fra en isometrisk kameravinkel, så ligner det, at spillet har lidt samme attitude og stemning. Det er over-the-top action og ultravold, mens der råbes one-liners og der er fuld knald på.

Bombshell udkommer til Xbox One i løbet af 2015.
Log ind og stem
1
Der er 1 bruger som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support