Black Ops 2 runder 500 millioner dollars på 24 timer

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 18. november 2012 - kl. 23:40
Del denne artikel:
4 0

Activision har meddelt, at Call of Duty: Black Ops 2 har rundet en indtjening på verdensplan på en halv milliard dollars – i løbet af 24 timer. Mere her.

Call of Duty: Black Ops 2 var det mest forudbestilte spil i Amazons historie, Gamestop har solgt mere end 1 million eksemplarer af spillet, bare til deres midnats-åbent-arrangementer og Blockbuster i England solgte mere end 10.000 eksemplarer i løbet af de første fem minutter spillet var tilgængelige i deres butikker. Jo, Black Ops 2 har bestemt været ventet over hele verden med stor spænding.

Nu har Black Ops 2 så, på 24 timer, rundet en indtjening på 500 millioner dollars og analytikere vurderer, at spillet på verdensplan har solgt mellem 6,5 og 7,2 millioner enheder på det første døgn og står altså til at slå rekorden på 6,5 millioner som indehaves af Modern Warfare 3, der i øvrigt indtjente 775 millioner dollars i løbet af den første uge og rundede 1 millard dollars efter 16 dage.

“With first day sales of over half a billion dollars worldwide, we believe Call of Duty is the biggest entertainment launch of the year for the fourth year in a row,” siger Activision CEO Bobby Kotick.

Imponerende og nærmest helt uforståeligt høje tal – vi ser frem til de første officielle salgstal, som nok snart dukker op.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support