Activision: Negativiteten om Call of Duty er forsvundet

Skrevet af: Morten Skou - 8. maj 2017 - kl. 17:50
Del denne artikel:
6 8

Da Activision og Infinity Ward sidste år afslørede Call of Duty: Infinite Warfare, tog fansne ikke så godt imod spillet som de ellers har gjort så mange gange før. Nu lader det til at stemningen igen er ved at vende til det mere positive for Call of Duty.

Ganske sikkert er det, at vi hvert år får en ny udgivelse i Call of Duty-serien, i øjeblikket er der tre forskellige udviklere som hver især arbejder på deres spil, hvilket betyder at hver udvikler har et år længere til udviklingen end da der kun var to udviklere på serien.

Da sidste års titel, Call of Duty: Infinite Warfare blev afsløret, blev spillet haglet ned af gamere over hele verden, hvilket også resulterede i det største antal dårlige stemmer på spillets annonceringstrailer på YouTube. For at kaste salt i såret, så blev Electronic Arts Battlefield 1 modtaget med rekord mange gode stemmer til dennes annonceringstrailer.

I år hedder spillet Call of Duty: World War 2, og det lader til at spillere igen kan se det positive i serien, som indtil videre er blevet modtaget langt bedre end forgængeren. Dette kan blev andet ses på antallet af forudbestillinger, som Activision selv siger er "off to a very strong start".

Bobby Kotick, der er direktør hos Activision Blizzard har udtalt følgende i forbindelse med et investormøde:
The reveal trailer has become the most liked video in Call of Duty history, and also now has the most organic views of any Call of Duty reveal trailer we've ever made. We also set a new high watermark with the views of the live stream. That's both for Call of Duty and for Activision overall. And the livestream also was extremely positively received, with a 95 per cent like to dislike ratio.


Dermed lader det til, at turen tilbage i tiden til Anden verdenskrig, er mere interessant for gamere end besøgene et stykke ud i fremtiden, men hvad synes I om at vi igen skal kæmpe en krig der forlængst er overstået?

Har du endnu ikke fået set annonceringstraileren fra det kommende Call of Duty: World War II, så kan du se den herunder.
Log ind og stem
8
Der er 8 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.