91% af Black Ops 3 salget er til Xbox One og PS4

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 9. november 2015 - kl. 18:16
Del denne artikel:
5 3

Ikke overraskende er Call of Duty: Black Ops 3 strøget direkte til tops på salgslisterne i England, takket være salget til de nye konsoller. Xbox 360 og PS3 versionerne står for en forsvindende lille del af det samlede salg.

Det sætter blus under spørgsmålet om, hvor vidt udgiverne skal til at stoppe med at supporte de gamle konsoller. Ud af salget af fysiske kopier af Call of Duty: Black Ops 3 i løbet af den første uge, stod Playstation 4 for 48% af de solgte spil, Xbox One for 43%, mens Xbox 360 og Playstation 3 stod for henholdsvis 5% og 3%. Den sidste procent er tabt på grund af komma-afrundinger.

Disse tal afslører også, at gamerne nu er flyttet over på de nye konsoller – i hvert fald dem, som spiller Call of Duty. Mens 91% af køberne den første uge, altså købte det nye Call of Duty til Xbox One og PS4, var det kun 68% som købte Call of Duty: Ghosts til de nye konsoller.

Hvad synes du? Bør udgiverne efterhånden droppe udgaverne af deres spil til Xbox 360 og Playstation 3? Eller bør de stadig supporte de ældre konsoller – og hvorfor?
Log ind og stem
3
Der er 3 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.