En af favoritterne, BoblereN, som i første runde mistede forbindelsen og derved lagde unødigt pres på sig selv, skulle ud og bevise noget i Belgien, og han kom da også væsentligt bedre fra start. Dette ændrede sig dog brat efter fem omgange, da han igen mistede forbindelsen. Denne gang skyldtes den triste skæbne en god, gammeldags fejl-40, også kendt under navnet "hans-bedre-halvdel-kom-til-at-slukke-for-den-forkerte-stikkontakt-syndromet". Presset til uge 3 og Imola er nu ved at være ubærligt højt. Mon ikke tredje gang bliver lykkens gang for den talentfulde kører fra Silkeborg.
På de nærmeste forfølgerpladser endte Racing Bull DK og TigerJax007 med at bytte plads fra løb nr. 1, og således deler de nu den samlede fjerdeplads. Med i løbet om fjerdepladsen var længe også mrnybroe og Chokofanten, som dog begge var udsat for uheld, der i sidste ende fjernede dem fra striden.
På den efterfølgende plads kom grabovac ind til fuld pointhøst denne uge, efter sidste uge at være blevet offer for tab af forbindelsen. mortnDK, BulletEyeDK og he1nz kom ind på de sidste pladser, og især har der svirret rygter om, at Audi er ved at miste tålmodigheden med den unge kører fra Uldum. Spændende bliver det om BulletEyeDK kan svare igen i uge 3 i Italien, når hele løbssetuppet flytter videre til Imola.
