Fejlmeddelelse for forbindelsesstatus: DNS Not Resolved (DNS blev ikke fundet)
Detaljer: Kommunikationsfejl
Tjenesten Xbox Live kan ikke kontaktes eller svarer ikke. Prøv igen senere, eller besøg www.xbox.com/da-DK/live for at få yderligere oplysninger.
Der vises en fejlmeddelelse af én af følgende årsager:
Der er sket et nedbrud et sted på internetforbindelsen til Xbox Live-serverne.
Xbox Live-serverne er nede.
Internetudbyderen har netværksudfald.
Kontakt internetudbyderen for at kontrollere, om de har netværksproblemer.
Routerens integrerede firewall blokerer de porte, der er påkrævede til Xbox Live.
En firewall er et sikkerhedssystem, der fungerer som en beskyttende grænse mellem et netværk og omverdenen ved at blokere netværkstrafik på bestemte porte.
Tilslut Xbox-konsollen direkte til modemet (spring routeren over), og kontroller, om problemet er løst.
Hvis du kan oprette forbindelse til netværket, når du springer routeren over, skal du konfigurere routeren til at tillade netværkskommunikation på de porte, der er påkrævet til Xbox Live. Hvis Xbox Live skal fungere korrekt, skal følgende porte være åbne:
• UDP 88
• UDP 3074
• TCP 3074
Du kan få yderligere oplysninger om, hvordan du åbner de nødvendige porte i dokumentationen til routeren eller hos producenten af routeren. Hvis du har lejet routeren hos internetudbyderen, skal du kontakte denne for at få hjælp.
Detaljer: DNS error (DNS-fejl)
Der kunne ikke oprettes forbindelse til DNS-serverne. Kontroller, at DNS-serveradresserne svarer til de indstillinger, som du har fået opgivet af internetudbyderen.
Fejlmeddelelsen kan betyde, at der er noget galt med internetudbyderens DNS-servere.
Tilslut Xbox-konsollen direkte til modemet (spring routeren over). Hvis din internetudbyder kræver manuel konfiguration af DNS-oplysningerne, skal du konfigurere DNS-servernavnene under Network Settings (Netværksindstillinger) i Xbox Menu.
Hvis det løser problemet, skal du ændre DNS-indstillingerne under Network Settings (Netværksindstillinger) i Xbox Menu til Automatic (Automatisk) og derefter konfigurere DNS-servernavnene i selve routeren. Yderligere oplysninger om, hvordan du konfigurerer forbindelsesindstillinger, finder du i dokumentationen til routeren.
Hvis denne fejlmeddelelse stadig vises, skal du kontakte din internetudbyder for at få oplysninger om DNS-serverstatus.
Brugere der læser dette forum: Ingen og 10 gæster