af Da Senzai » 20. apr 2015 09:21
Jeg synes jo, at Street Level Marvel er federe end almindeligt Marvel, så allerede fra start af synes jeg, at serien indeholder langt federe personer end de store superheltefilm. Det er især godt, at se, at de vælger at bruge en Champ som Ben Urich i serien også.
Jeg kan forestille mig, at folk, der ikke ser superhelte-film synes det samme. I Daredevil får man fornemmelse af, at det er rigtige mennesker bag facaden og det er nemmere at forholde sig til end eller anden Nordisk gud, der render rundt og tæsker fantasivæsener med en hammer.
Serien er også traditionel god. Den er godt fortalt, har gode skuespillere og troværdige personer.
Noget jeg godt kan lide er, at de ikke glemmer tegneserie-fansene. Alle figurerne fra TV-serien er taget direkte fra Marvel´s bagkatalog og de er tro mod deres tegnede modparter. Marvel gør det dog med stil og så man absolut ikke går glip af noget ved ikke at være bekendt med tegneserien.
F. eks optræder både The Crane Mother, Gladiator, og The Hand i serien, men ikke en eneste af dem bliver nævnt ved de navne, så du ved kun, at det er dem, hvis du er bekendt med den del af Marvels Univers fra tegneserierne. Det er en superfed måde at gøre det på. De respekterer kilde-materialet, men uden at det går det mindste udover folk, der oplever Daredevil for første gang.