Xboxlife forum

Våben guide

Våben guide

Indlægaf WEZL_DK » 2. mar 2016 21:10

BEMÆRK!!! Denne guide er lavet ud fra de infomationer der var tilgængelige før release. Nu spillet er udkommet er der nogle ting der har ændret sig, og guiden vil selvfølgelig blive opdateret. På nuværende tidspunkt vil jeg dog fokusere på spillet, så jeg kan få alle detaljer med.

I denne tråd kan vi tale om våben og mods.

De 3 andre guides kan findes her:

PVE, BoO og Crafting guide: viewtopic.php?f=93&t=93436&p=1318208#p1318208
Gear, Stats og Skills guide: viewtopic.php?f=93&t=93353
Dark Zone guide: viewtopic.php?f=93&t=93414


Kom gerne med ris og ros og sig hvis der er noget jeg skal forklarer bedre eller du har noget du vil tilføje. Alle info er fra officielle udtalelser fra udvikleren og fra Ubisoft, der hvor disse kunne findes. Ellers bygger det fra mine egne opdagelser i lukket og åben beta. Jeg vil holde det opdateret når der kommer nye informationer.


VÅBEN GUIDE

Våben kommer, ligesom gear, i fem forskellige kvaliteter, grå (worn), grøn (standard), blå (specialized), lilla (superior) og gul (high end). Jo bedre kvalitet og højere level, jo bedre stats og Talents vil et våben have.

WEAPON CLASSES

Våben i The Division er delt op i 6 forskellige klasser, som hver har deres egne fordele. Disse fordele er altid tilstede i den våben klasse, lige meget hvilke andre stats våbenet har.

Assault Rifle – All around våben der generelt er i ”midten” i forhold til de andre klasser.

Submachine Gun – Har forhøjet Critical hit chance.

Light Machine Gun – Øger sin stabilitet jo længere man fortsat skyder og er hurtigere til at supresse en fjende.

Shotgun – Bedre mobilitet når man sigter og har chance for at skabe Stagger effekt på fjenden.

Marksman Rifle – Har ekstra Headshot damage.

Sidearms – Har uendelig ammo og et altid aktiv Weapon Talent der, når en fjendes health er under 30%, gør 100% mere skade.

Man kan have 3 våben equipped på samme tid. Et primary og et secondary hvor der kan vælges frit imellem de første 5 våben klasser. Det sidste våben slot bliver brugt på ens Sidearm.

STATS

DPS

Det første våben stat man ser før man kigger nærmere på et våben er DPS, eller Damage Per Second, som beskriver hvor meget skade du kan gøre pr. sekund under optimale forhold. DPS er helt sikkert en udmærket stat, især hvis man f.eks. vil sammenligne 2 Submachine Guns der begge har samme rate of fire.

Men da det ser ud til DPS bliver fundet ud fra alle stats smidt ind i et kompliceret regnestykke, giver det for det meste ikke mening kun at kigge på på dette tal.

Et eksempel på det er en sammenligning mellem en automatisk Assualt Rifle og en semiautomatisk Marksman Rifle. De er begge samme level og samme kvalitet, men Assualt riflen har en DPS på 3500 mens Marksman riflens DPS kun er 2500. De 1000 ekstra DPS på Assualt riflen vil gøre den til det sikre valg, hvis man kun sammenlignende de 2 våben på DPS.

Men hvis vi dykker dybere ned i alle de andre stats og sammenligner de 2 våben på flere faktorer, vil man kunne ende ud med, at gøre mere skade over kort tid med Marksman riflen. Vi ved allerede at Marksman rifler har ekstra Headshot damage. Endvidere har de en meget højere skade pr. skud og bedre optimal rækkevidde. Så kan man lande headshot vil den Marksman Rifle i vores sammenligning kunne give en meget højere DPS i praktisk brug.

Hvor god man er som spiller er selvfølgelig også en faktor, der er svær at måle og tage højde for i den teoretiske DPS. Men at bruge lidt tid på at kigge på flere stats i samarbejde med hvilke våben der passer til ens spillestil, vil helt sikker ende med, man vil gøre mest mulig skade.

De andre våben stats er følgende:

DMG – Beskriver hvor meget skade et enkelt skud gør.

RPM – Rounds per Minute. Antal skud per minut.

MAG – Magasin størrelse

Accuacy – Hvor præcis dit våben er. Dette kan ses via ens sigtekorn. Jo bredere ens sigtekorn er, jo mindre præcis er våbenet. De fleste våbens sigtekorn stiger i bredde jo længere tid du holder aftrækkeren nede, og bliver altså derfor mindre præcise. Undtagelsen er dog Light Machine Guns som bliver mere præcis jo længere tid du skyder.

Reload Speed – Hvor længe du er om at skifte et magasin.

Range – optimale rækkevidde. Denne bliver vist som en bar, og det kan derfor være lidt svært at læse den optimale rækkevidde ud fra det. Men hvis man i Inventory menuen trykker RB, kan man under den næste menu, ”Character” se en masse stats med ekstra information. En af disse hedder Optimal Range, og der kan man se ens våbens optimale rækkevidde i meter.

Hvis man skyder på en fjende der er længere væk end ens Optimale Range, vil man begynde at gøre mindre skade.

Stabillity – er våbenets recoil, eller hvor svært det er at styre våbenet under en fortsat affyring. Denne instabilitet kan fremkomme som horisontal og vertikal.

MODS

Et våben kan have plads til mellem 0 og 5 Mods. Ligesom med gear og våben kommer mods i de 5 forskellige farver/kvaliteter, og antal bonusser stiger i takt med kvaliteten. Grå og grøn kvalitets Mods vil have 1 bonus og blå og lilla vil have 2. High-end Mods (de gule) har vi ikke set endnu, så det vides ikke hvor mange bonusser de kan have.

De 5 våben Mod pladser er:

Skin – Ændre farven på våbenet. Er kun kosmetisk og ændre ikke på våbenets stats. Dog booster den ens street credibility med 100% (nej det er ikke en game feature!)

Optic – Sigtekorn. Kan ændre på ens Optimal Range og zoom, og nogle sigtekorn giver muligheden for førstepersons ADS (Aim Down Shight).

Magazine – Kan blandt andet ændre reload speeed, antal skud i magasinet og rate of fire.

Underbarrel – Giver som regel et boost til stabilitet

Muzzle – Kan booste stabilitet og Reduced Threat.

WEAPON TALENTS

Weapon Talents er ekstra bonusser der kan have stor indflydelse på våbenets funktionalitet. Disse bonusser skal dog først unlockes. Dette sker ved at opnå et bestemt antal point i sine 3 Primary Attributes, som kommer fra ens Gear.

Læs nærmere om Primary Attributes her: viewtopic.php?f=93&t=93353

De 3 Primary Attributes er: Firearms, der giver mere DPS, Stamina, der øger ens Health og Electronic der forbedre ens Skill Power. Disse Attributes øges og nedsættes alt efter hvilket Gear man har equipped.

Et eksempel på et Weapon Talent er Restored, som var et af de Weapon Talents man kunne finde på High-end våbenet Caduceus i den lukket beta. Dette talent fjerner alle negative status effecter efter hvert kill. Men for at talenten blev aktiv skulle man have minimum 60 point i Stamina og 105 i Electronic.

Grå og grøn kvalitets våben har ikke nogen Weapon Talent (Dog har alle Sidearms, lige meget kvaliteten, altid det aktive talent der giver 100% ekstra damage når fjenden har mindre end 30% health).
Blå kvalitets våben har 1 talent, Lilla 2 og de gule High-end våben har 3 Weapon Talents.

DAMAGE COLORS

Når man skyder på fjender i The Division kommer der Damage Numbers frem, der viser hvor meget skade man gør med hvert skud. Men disse numre har også forskellige farver der indikere hvilken slags skade man gør.

De 4 farver er:

Blå – Disse kommer når man laver Body Shots på en fjende med Armor.

Hvid – Indikere Body Shots på fjender der ikke har Armor eller når Armor er blevet ødelagt.

Rød – Kommer frem ved et Headshot.

Orange – Er Critical Hits. Disse kan komme både ved Headshots og Bodyshots

AMMO COMSUMBLES

Der er 2 Ammo Comsumbles i The Division. Disse kan findes ved at holde højre D-pad nede. Når man har valgt dem, giver de en effekt i 30 sekunder (40 sekunder via perks) som tilføjes til alle ens våben, også selvom man skifter våben, mens effekten er aktiv.

De 2 Ammo Comsumbels er:

Incendiary Bullets – Har en chance for at give Burn status effekten. Disse er især effektive hvis man jagter Rogue spillere, da en Burn status gør det umuligt at sprinte.

Explosive Bullets – Har en chance for at skabe en Area of Effect skade omkring den fjende man skyder på.
Man kan have 3 af hver slags Ammo Comsumbles på sig af gangen.

FIRE MODES

I The Division kan man ikke ændre på Fire Mode, altså om ens våben f.eks er fuldautomatisk eller semiautomatisk.

Dog kommer nogle våben i forskellige varianter i forhold til Fire Mode. I betaen kunne dette ses på en Submachine Gun som MP5. Denne kunne findes i 2 varianter; Fuldautomatisk og 3 skuds burst-fire.

SHOOTING RANGE

Som det forhåbentligt kan se igennem denne guide, er der massere af muligheder i forhold til våben valg og mods. Hvis man vil have en mere kontrolleret mulighed for at tjekke hvad f.eks. et skift af mod har af indflydelse på ens våben, kan man få adgang til en Shooting Range.

Denne unlockes via en Perk i ens Security Wing i Base of Operations.
Senest rettet af WEZL_DK 10. mar 2016 07:53, rettet i alt 4 gange.
WEZL_DK
Niveau 4
 
Indlæg: 750
By: Vojens

+4

Re: Våben guide

Indlægaf Morten Skou » 2. mar 2016 21:19

For pokker nogle fede artikler du skriver :D
Morten Skou
Redaktør
 
Indlæg: 16750

+1

Re: Våben guide

Indlægaf Lord Alla » 3. mar 2016 17:14

Hej Wezl
Du burde slå våbenguide og DZ-guide sammen, så det hele er samlet. Selvom jeg ikke med det første skal have spillet, så er det dejligt at læse om dit "nørderi". Fedt initiativ!
Lord Alla
Niveau 4
 
Indlæg: 303
By: Cyberspace


Re: Våben guide

Indlægaf WEZL_DK » 3. mar 2016 19:13

@Skou - takker mange gange :) - Har den 4. guide på vej. Kommer nok i morgen eller lørdag.

@Lord Alla - Jeg synes der er mange detaljer i hver guide, og tror måske der er nogen der vil stoppe med at læse før de når til bunden, hvis alle de 3 guides der er ude nu, var samlet i en.
WEZL_DK
Niveau 4
 
Indlæg: 750
By: Vojens


Re: Våben guide

Indlægaf Phimosis » 4. mar 2016 07:57

Brugte meget det våben der hedder FN Fal, den virkede på en lidt særlig måde, da den havde extrem meget rekyl, men det var en 2 skuds assault rifle
Kommer til at spille en del Battlefield 1.
Phimosis
Niveau 6
 
Indlæg: 1374
By: Sunred Beach



Tilbage til The Division

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst

cron