Xboxlife forum

Kinect Sports - Tips og tricks

Snak om alt vedrørende Kinect.

Kinect Sports - Tips og tricks

Indlægaf centric dk » 19. jan 2011 23:51

Denne tråd er et håb om at samle en masse tips og tricks omkring Kinect Sports som man ikke umiddelbart kan læse i manualen. Det er de tricks der står efter hver kamp. De er super gode, men kan ikke læses i manualen. Det er disse, samt de tricks man selv finder ud, af som denne tråd skal omhandle.

Husk at downloade de ekstra gratis minispil via Xbox Live.

På stadion
- Løft begge arme og publikum jubler.
- Peg op i luften og der vil komme fyrværkeri.
- Peg på publikum (i en af siderne) og de vil lave en bølge.
- Klap til rytmen af musik og publikum vil gøre det samme.

Løb
- Bøj dig forover ved start og stop og man laver turbo.
- Løb med høje knæløftninger giver det hurtigste løb.
- Inden starten, "skub" til modstanderne ved siden af dig og de vil klage.

Længdespring
- Bevæg armene i luft og du hopper længere.

Fodbold
I angreb:
- "Drible" ved at gå til siderne, det gør det nemmere at aflevere til en fri mand.
- På frispark kan man skrue bolden ligesom i virkeligheden.
- Scor et mål med hoved, højre og venstre fod i samme kamp og opnå en achievement.
- En spillet med en bold over hovedet er en fri mand.
- Man kan med fordel aflevere bolden lige når manden modtager den (før pilene) da modstanden så får meget svært ved at blokere den.
- Man kan med fordel skyde på mål lige når angriberen modtager bolden, målmanden er knap så opmærksom og det betyder flere mål.
I forsvar:
- Gå frem, så er det nemmere at få bolden når modstanden forsøger at aflevere.
- Red bolden med begge hænder og målmanden griber den.

Volleyball
- Hop på det sidste "beep" når der står jump (det kommer vidst tre beep). Det giver det bedste skud.
- Skyd en kort bold ved at slå blødt. Det tvinger modstanden til at hoppe efter bolden og den kommer normal kun lige over nettet så en efterfølgende smash er sikker vinder.

Bordtennis
- Man kan gå fremad og bagud for at få optimal position i forhold til bolden.
- Bevæg armen som en bue (som et n) og man laver overskru (orange lys). Bolden kommer hurtigere og hopper højere.
- Bevæg armen som en dal (som et u) og man laver underskru (blåt lys). Bolden kommer langsommere og hopper lavere.
- Man kan serve bagom ryggen. Kast bolden op, drej overkroppen lidt rundt og før hånden bagom ryggen som om man ville lave skuddet i virkeligheden.

Boksning
- Når man blokerer et eller flere slag får man selv ekstra kraftige slag.
- Man kan slå oppe (i hovedet), nede (i maven), fra siderne (slå som en liggende halvcirkel) og som uppercut.
- Det er næsten umuligt at blokerer en uppercut da den rammer både maven og hovedet.
- Den der slår hurtigst med armene er ofte den der vinder.

Bowling
- Bøj armen ind foran maven i slutningen af et skud og du skruer kuglen.
- Lav hul i banen ved at kaste med overhånd (bevæg armen som en vindmølle).
- Kast kuglen efter publikum og de vil skrige.


Hvilke tips har du fundet og/eller læst? :D
centric dk
Moderator
 
Indlæg: 2582


Re: Kinect Sports - Tips og tricks

Indlægaf Lowlandet » 20. jan 2011 00:41

Fantastisk Guide, så mangler jeg bare Kinect Sport :D
Billede
Lowlandet
Niveau 7
 
Indlæg: 4582
By: Downtown, Nykøbing Falster


Re: Kinect Sports - Tips og tricks

Indlægaf Vestergaard » 20. jan 2011 09:18

Lowlandet skrev:Fantastisk Guide, så mangler jeg bare Kinect Sport :D

Hahaha :D jeg ville skrive præcis det samme.
Billede
Vestergaard
Niveau 7
 
Indlæg: 3334
By: Esbjerg


Re: Kinect Sports - Tips og tricks

Indlægaf TobiasK » 31. jan 2011 16:24

Super fed ide.. Jeg skal nok komme med noget hvis jeg finder ud af mere. Men tak
TobiasK
Niveau 2
 
Indlæg: 122



Tilbage til Kinect

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst

cron