Hallo... hello... Er der nogen? Fuck nu af... Klovn! Det er da en joke, det her! DØ! Bag dig Lord Alla! (forestil dig 3d-lyd i hørebøffer)...
Hellblade: Senua's Sacrifice er en PS4-tritel, men kom her også til Boxen i indeværende måned. Hvorfor har Xboxen ikke flere af den slags spil? Og hvorfor er spillet ikke nævnt noget mere? Det kan kun være, fordi alle i Danmark har spillet titlen på PS4, da det udkom på PS4, så nu er der ikke mere at skrive om, og folk på Xboxen (mig for eksempel) tænker; skift nu konsol, men jeg kan ikke, fordi jeg har achievements
. Argumentet for at skifte er nok nærmere, at jeg er for nærig pt. til at smide penge efter en PS4, når Xboxen er blot 2 år, men det bør da snart ske, hvis Xbox ikke kan levere flere Senua-agtige titler.
Hold nu kæft, hvor er det et fedt spil... Men - også sagt med det samme; det er sikkert ikke for alle. Det er forholdsvis langsomt og historiedrevet gameplay, og den modne spiller (læs +30) kan nok få mere ud af det end den unge gamer. Og appellen er nok også sat mod den, der har nogle år på bagen.
Det SKAL spilles med headsæt (høretelefoner-halløj) - almindelig lyd er som at se Arnold Schwarzenegger uden lyd. Paranoia'en og magien forsvinder. Lyden her i Hellblade er optaget i 3-d, og idet man spiller en meget psykisk syg keltisk kvinde på jagt efter at redde kæresten med ret mange stemmer i hovedet (og en meta-viden om dig som spiller), så er det mega fedt, når 3, 4 eller 5 stemmer taler til Senua/dig på samme tid, men i forskelligt lydinteval, niveau, styrke og placering - her kommer høretelefonerne ind i billedet, som kan placere stemmerne, hvor de skal være. Det er en super underholdende oplevelse, og gennem spillet har jeg ofte taget mig selv i at kigge mig over skulderen, fordi stemmerne og lyden bare er hårrejsende, når spillet er bedst. Det er top klasse; eneste hage er måske, at det er for langt (eller for ensformigt?) til at bære en gennemspilning på små 10 timer, men lyden - og Senuas ansigtsmimik - er forrygende og lige i skabet.
NB: Og så gør det da heller ikke noget, at vikingernes top-tortur "blodørnen" er ganske visuel i spillet