af TerrificFalcon » 21. okt 2011 11:06
Du taber mig lidt hen ad vejen, Crazymonkey - "hovedhistorien"? Jeg går lidt ud fra at man med hovedhistorien må mene sagaen om Desmond?
Revelations er fjerde spil i "Desmond-sagaen" (ud af 5), og der er langt mere fokus på Desmond i dette spil, end i alle de andre. Derudover er Revelations også afslutningen på Altaïr og Ezio-tidslinjerne.
Hvis vi snakker om Desmonds historie (går jeg ud fra, når du siger "hovedhistorien", selv om at Revelations så ikke er slutningen), så er du ikke gået glip af forfærdeligt meget i Brotherhood. Praktisk talt er du kun gået glip af omkring femten minutters action, inklusive cutscenes, som du sagtens kan få et resumé af, hvis du har lyst til dét.
Selvom at det ikke er så meget du er gået glip af tidsmæssigt, så bliver scenen til Revelations dog lidt spoleret, hvis man ikke ved hvad der er sket i Brotherhood. Altså, det er ikke SÅ vigtigt at spille det, men uden at du ved der lige kort er sket, så står du på lidt bar bund i starten af spillet.
Hvis vi snakker Ezio's historie, så er Brotherhood jo en stor del af has storyline, men man kan vel egenligt godt sige at det sagtens kan springes over (omend at man ikke bør gøre det, fordi at det er et fedt spil), i og med at Revelations alligevel foregår så lang tid efter og på et andet sted, så der nok ikke er direkte sammenhæng mellem de to spils historier (i modsætning til II og Brotherhood, som foregår lige efter hinanden, på samme sted).
Uanset hvad, så vil jeg anbefale dig at spille Brotherhood, om ikke andet, så fordi at det er et godt spil. Men altså, hvis du ikke vil spille det, så kan jeg godt lige kokkerere et lille fem-otte linjers resumé af Desmonds historie deri sammen, og så er du all set to go til Revelations.