Jeg lovede en lille anmeldelse på min nye LG OLED 65” C7V skærm, som jeg hentede i sidste uge.
Lad mig starte med at sige... HOLY MOTHER **** en kvalitet dette TV leverer!
Jeg lyver ikke når jeg siger, at mit GTV V på min Xbox One gik fra at se rimelig pænt ud, til at ligne noget der kørte på en PC!
Jeg har brugt en del tid på at kalibrere billedet i “game mode” da jeg synes det, som standard, var lidt for sløret og farven var overmættet. Det er dog svært at retfærdiggøre et billede her på xboxlife, da billedet skal formindskes, så meget at i dårligt kan se noget - og billedet ligner alligevel ikke 100% det man ser i virkeligheden!
Jeg har dog alligevel taget dette fra FIFA 18, som viser lidt hvor vi er henne af. I virkeligheden ligner spil nu noget der peger hen ad foto-realistisk, fremfor for tegnefilms-agtigt.
At se Netflix i 4K er en fryd og selv almindelige youtube videoer i HD bliver opskaleret til noget der ligeså vel kunne være ægte 4K.
De 65” er en perfekt størrelse, fordi det er maks grænsen, inden vi går over i noget der endnu ikke ser helt perfekt ud. Der vil sikkert være mange, som sidder med deres LG skærm og ikke er helt 100% tilfreds med det, som et gaming TV. Det er selvfølgelig en smagssag, om man kan lide et koldt eller varmt billede, skarpt eller sløret, farverigt osv osv. men billedet er lidt sløret i game mode inden kalibrering.
Jeg mener virkelig at man får meget mere ud af sit TV ved, at kalibrere det. Uanset TV.
Flere forums mener at lyset er for svagt i forhold til en almindelig LED, hvilket igen er tegn på, at folk ikke går i dybden med indstillingerne. Jo det er lidt svagt “out of the box” men noget så simpelt, som funktionerne “strømsparer” og “dynamisk lys” kan ændre alt!
Der er så mange muligheder, at alle kan gøres tilfredse uanset lys i rummet.
“Burn in”, altså tekst og ikoner som brænder fast er heller ikke et problem på denne 2017 model, da LG har lavet hele 3 indbyggede programmer, som gør at du intet skal frygte. Blandt andet kører rengørings-programmet hver nat i stand-by tilstand.
Jeg har haft det i en uge nu og har kun fundet én enkelt “fejl” når det kommer til gaming på LG OLED65C7V.
Billedtilstandende “sport” og “livagtigt” kan virkelig få GTV V til, at ligne et spil der kører i 60fps på grund af TruMotion.
Det kan af gode grunde ikke lade sig gøre i “game mode” da denne funktion cutter alt for, at opnå de 21ms input lag.
Problemet med bl.a. “Sport mode” er de berømte “artifacts” som opstår i spillende, altså små bølger/ujævnheder omkring hurtigt bevægende ting på skærmen.
Så hellere “game mode” og især når denne mode bliver kalibreret.
Her er mit noget skraldet FIFA 18 billede taget direkte med min iPad 2017. Dog kan man godt fornemme hvad jeg mener med mindre “cartoon” og mere “real life” billedekvalitet.
Alt i alt er dette TV bestemt 25.000 kr værd da OLED og 4K er det vildeste af det vildeste. Kan ikke vente med at spille i 4K/60fps på min nye Xbox One X Scorpio i næste uge.
Spiller lige nu: Project CARS 2, DiRT 4, Need for Speed 2015, GTA V, Assetto Corsa og FIFA 18