Vi har bedt det meste af redaktionen om, at komme med deres top 5 over de bedste spiloplevelser i året der er gået og årets største skuffelse, som både kan være et spil, en tendens eller andet, som har med spil og spilindustrien at gøre.
Vi lægger ud med Ercan, som her giver os hans 2015.

Med Rare Replay får vi et kig ind i Rares historie og ser hvorfor de betragtes som nogen af industriens bedste spildesignere. Vi får alt fra Banjo Kazooie, Viva Pinata, til Perfect Dark og mange flere ikoniske titler. Vi bliver også mindet om, hvorfor vi bør glæde os meget til Rares kommende Sea of Thieves.

Om man er fan af bøgerne, eller de forrige spil i serien, er irrelevant. The Witcher 3: Wild Hunt står skarpt alene, med en dyster, realistisk og stor verden. Det hjælper især at kampsystemet, samt rollespilselementerne står næsten perfekt. Udvikleren CD Project har sagt at deres næste spil ikke er et Witcher spil, men det gør ikke så meget, da spillet har så meget indhold, at du finder noget nyt hver gang du spiller det.

Ori and the Blind Forest er hvad du får, når du blander et Metroidvania spil med en artistisk vision inspireret af Studio Ghibli. Ori and the Blind Forest får dig til at græde, grine, juble og være frustreret, i en perfekt blanding. Spillet er utrolig smukt, med varierede skovområder fra start til slut. Gameplayet udfordre de bedste rollespil og platformspil og er derfor et spil alle bør eje.

Folkene bag Forza Motorsport 6 er de største bilentusiaster i verden. Det er ikke noget jeg har læst mig frem til, men noget jeg kan gætte mig til, efter at have spillet Forza Motorsport 6 igennem. Jeg vidste slet ikke at biler kunne være så komplicerede og at man kunne presse så smukke omgivelser ud af en Xbox One. Efter 100 timer har jeg stadig biler og rivaler, der venter på mig.

Hideo Kojimas sidste Metal Gear Solid går ud med et brag! Det tog mig 186 timer at få 100% gennemførsel i spillet, og det var 186 timer uden noget som helst føltes kedeligt eller langsomt. Spillet respektere alle tænkelige måder som du ønsker at takle en mission på. Taktisk, aggressivt, eller lydløst? Du får lov at gøre hvad du vil. Du finder ikke et så gennemført gameplay, i noget andet open world skydespil.
Årets skuffelse: Udvidelsespakker
Hver gang jeg logger ind på Call of Duty: Black Ops 3 eller Halo 5: Guardians bliver jeg mindet om at jeg kan købe ting inde i spillet. Det har været der længe. Jeg har intet problem med udvidelsespakker, men når man begynder at føle at udvikleren udelader indhold, for så at tjene flere penge senere, så har jeg et problem. Spil som Evolved og Star Wars Battlefront er skyldige i dette. For at sammenligne Battlefront 2 på den første Xbox og Battlefront på Xbox One, så har det gamle altså 33 baner, som strækker over seks film, hvor det nye har 12 baner, fordelt over de første tre film. Køber man Season Pass får man altså 16 nye ekstra baner, så man i alt har 28 baner. Det kan ikke være rigtigt at vi skal have mindre indhold i vores spil, til flere penge.