Hands On: Microsoft Xbox 360 Wireless Speed Wheel

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 7. oktober 2011 - kl. 21:04
Del denne artikel:
0 0
I forbindelse med udgivelsen af Forza Motorsport 4, udgiver Microsoft også et trådløst rat – vi har set nærmere på det lille frække stykke hardware her.

Hvis man skal spille seriøse bilspil, er det helt klart at man får den bedste oplevelse, hvis man spiller det med et rat – på den måde får man den mest optimale fornemmelse af at køre i en bil. Det er Microsoft naturligvis godt klar over og i forbindelse med udgivelsen af Forza Motorsport 4, udgiver de et trådløst rat – men det er ikke et helt almindeligt rat, og slet ikke i stil med dem vi hidtil har set til Xbox 360.

Xboxlife Share!
På E3 messen i Los Angeles i år, annoncerede Microsoft deres Xbox 360 Wireless Speed Wheel, et lille rat man sidder med i hænderne, som var det et almindeligt joypad, men man bruger det som et rat. Rattet er bevægelsesfølsomt og man sidder som sagt med det i hænderne og drejer det i luften som var det et normalt rat. Designet kan måske undre lidt, da det ikke ligner et rat til en bil, men mere det ror som en pilot på vej til Sunny Beach sidder med mellem hænderne og det ligner en videreudvikling af de rat vi tidligere har set til Wii-konsollen. Men det fungerer præcis ligesom et rat i en bil og det ligger faktisk rigtigt godt i hænderne. Man skal lige vænne sig lidt til at bruge det, da det er lidt specielt at sidde med et rat ude i det fri, men det vænner man sig forholdvis hurtigt til.

Rattet har rumble feedback og på venstre side af rattet sidder D-pad’et og til højre sidder de fire farvede A, B, X og Y knapper. I midten af rattet sidder ”ratstammen” med Back og Start og under rattet sider der to triggere, præcis som på en kontroller, som oftest bruges som speeder og bremser i de fleste racerspil. Microsoft lover, at rattet kan bruges til alle eksisterende og kommende bilspil på markedet, så længe spillene ikke gør brug af skulderknapperne (LB og RB) på joypaddet, da der ikke er disse knapper på rattet. Triggerne til speeder og bremser er placeret på rattet så de er let tilgængelige, responsen er rigtig god og fingerne glider ikke på dem, selv når man begynder at svede lidt på hænderne.

Xboxlife Share!Rattet bruger 2 stk. AA batterier, kvaliteten virker umiddelbart rigtig god og vægten inkl. batterier er ca. 350 gram, hvilket er en smule mere end en standard trådløs kontroller, der vejer lidt over 270 gram. Vægten er dog ikke noget problem når man spiller, da rattet ikke virker tungt selv om man sidder med det ud fra kroppen. Selv om man måske skulle tro det, har rattet ikke nogen forbindelse til Kinect, så det kan altså også bruges, selv om man ikke ejer en Kinect sensor.

Kan dette til fulde erstatte et rigtigt rat? Nej, det kan det nok ikke, da det ikke indeholder Force Feedback men kun rumble og det er ikke helt det samme at sidde med dette ¾-rat i hænderne og speede og bremse med fingerne præcis som på en kontroller. De mest hardcore bil-freaks vil uden tvivl holde fast i deres favorit-rat, men dette nye stykke hardware er et godt alternativ til andre racerfans, som ikke vil bruge op mod 2.000 kr på rat og pedaler eller som måske ikke har plads til det foran deres Xbox.

Xbox 360 Wireless Steering Wheel lander et sted midt i mellem et rat og en trådløs kontroller. Det fungerer godt, det ligger godt i hænderne og kvaliteten virker solid. Det bedste af det hele er, at prisen på rattet ligger på omkring 400 kr. hvilket må siges at være en rimelig pris, for noget det kunne minde om et rat til alle dine racerspil. Rattet kan også fås i en bundle med Forza Motorsport 4.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne artikel..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.