Halo 2 Ambassadør

Skrevet af: - 31. oktober 2004 - kl. 18:18
Del denne artikel:
0 0
For noget tid siden, ja helt tilbage til starten af august blev der på flere sider søgt efter personer som ville have lyst til at kunne kalde sig ”Halo 2 ambassadører”.
D. 21. august fandt jeg ud af jeg var en af dem som havde vundet, men jeg vidste endnu ikke hvad titlen bestod af, eller hvad jeg skulle.

Jeg ventede spændt, men da der ikke rigtigt skete noget faldt spændingen lidt til jords.
Men så d.12. oktober modtager jeg en mail fra Microsoft, jeg var blevet inviteret til at spille Halo 2 sammen med en kammerat. Arrangementet skulle foregå om blot 10 dage!
Det var en glædelig nyhed at komme hjem til, efter nogle gode dage i Frankrig.

22 oktober kl. 17:20
Jeg havde pakket en kontroller og et kamera, og var klar til at tage af sted med en kammerat.
Vi sad og spillede lidt Halo derhjemme, for at få lidt øvelse inden det hele gik løs. Meningen var vi skulle af sted halv seks så vi havde tid til at finde stedet, som lå i udkanten af Kbh.

Klokken blev 17:40, og da det endelig gik op for os at vi havde spildt tyve værdigfulde minutter, fik vi i en fart slukket for Xboxen og kom ud af huset.

Turen i bil var lang, men lige ud ad Rungsted strandvej, og det kørte som smurt. Det var dog indtil




jeg fandt ud af jeg havde glemt adressen på stedet, og at der ikke er særlig god skiltning hvor vi befandt os. Heldigvis havde vi udprintet 2 stks. kort fra de gule sider og fik dog først navigeret os ned til en havn, før vi fandt det rigtige sted.
Men et blåt lysende skilt hvorpå der stod Microsoft på en sort stort hus, gjorde os enige om dette var det rette sted.
Tid – 18:15, det havde altså taget os 35 minutter at komme derhen, og vi var 45 minutter for tidligt på den.
Et hurtigt glug indenfor beviste at vi faktisk havde fundet det rette sted.
2 personer var ved at stille standere og borde op.




Der kom flere deltagere til stede og vi blev vist op på anden sal hvor vi skulle fordrive tiden indtil det hele var klart. De var lidt forsinket og manglede standere som ikke var kommet dertil fra Sverige, men godt det samme.
Der var et stort udvalg af drikkevare, og vi skulle bare tage hvad vi havde lyst til.
Folk snakkede med hinanden og der stod også en stander med Halo til rådighed, samt et bordfodbold bord, som skulle vise sig at skabe et dilemma.
Man undrer sig gang på gang hvor gribende noget så simpelt som bordfodbold kan være, og jeg havde fundet en meget ligestillet konkurrent. 7-7 stod det, og vi havde allerede brugt 10 minutter på at spille bolden frem og tilbage, da en MS ansat og andre gjorde os opmærksomme på, at nu var det tid.




Utroligt så svært det kunne være at slippe, men endelig fik modstanderen mål og vi takkede hinanden for kampen.
Som de 2 sidste spadserede vi ned, hvor alle andre var i gang med at….nej, ikke spille Halo 2, men at spise pizza fra Dominos og drikke sodavand (Cola/Sprite). Sultne som vi var, gik vi i gang med at spise, og snart viste der sig endnu et dilemma. Xboxene blev startet op, og skulle man nu spille Halo 2 eller spise færdig med maden?
Halo 2 blev det til, jeg var alligevel godt proppet, og 4 af os fandt os tilrette foran projektoren med surround sound.
Det var den gamle E3 2004 demo af Zanzibar der var sat på.

Indtryk

Jeg har set utroligt mange videoer og screenshots fra Zanzibar, så man følte en lille ærgrelse af at spille noget så gammelt.




Men at få et joypad i hånden og selv begynde at spille Halo 2 var noget helt andet end hvad man havde forestillet sig, nu skulle tingene selv afprøves og det føltes underligt.
Spillet virkede en anelse hurtigere end det første Halo. Der var tydeligt ting som manglede at blive fikset, såsom spawncamping.
Folk respawnede konstant på stranden og på ganske få steder i deathmatch spillet. Det kunne man enten drage nytte af til ens fornøjelse, eller bande over når det blev udnyttet.
SMG’en føles helt anderledes når man selv spillet, end ved at se små videoklip. Recoil er en faktor, og det føles kraftigere end på videoer det har nok også noget at gøre med rumblen i kontrolleren, den viker også mere upræcis.
Så det er godt man har battle riflen, som skyder 3 skud burst standart, men ved zoom skyder den kun enkelt skud.
Den er utroligt effektiv, og på længere afstande OG kortere kan smg’en intet stille op.
Warthogen har som bekendt nu en håndbremse og et horn. Bremsen bruges til at lave de vendinger man gjorde i Halo.




Sværdet er dødbringende, men egnede sig slet ikke til en dødskamp i åbent terræn.
Sniper riflen havde rekyl, hvilket gør det svære at plaffe en person ned, men slet ikke umuligt. Det virker bare mere realistisk og gør nydelsen for hvert enkelt kill stører.
3 timer går utroligt hurtigt, især når man har det sjovt.

Ja, det vil vi da gerne
Efter nogle timer blev vi udspurgt om vi ville deltage i en konkurrence, som gik ud på at eliminere hinanden i en gang deathmatch, hvor de 5 bedste ville vinde 1 stks. Halo 2 headsets. Mange var ellevilde, og det blev endnu mere spændende da vi fandt ud af vi skulle spille det endelige build af spillet!
Første gruppe indledte med at spille i BG, jep du hørte rigtigt. Gode gamle Blood Gulch er vendt tilbage, dog med navneforandring. Coagulation er kaldes den nu, og banen har fået nogle grafiske ændringer.
Banen ligner sig selv mange steder. Den er stadig aflang, den har stadigt ørken/gras tema, men der er tilføjet flere ting man kan gemme sig bag. Bl.a. blå bases teleport fører hen til et sted som før var åbent, men nu er omgivet af sten og en active camouflage. Dvs. at man har lidt bedre chancer for at overleve at tage teleporteren nu.
Begge baser er opbygget anderledes. Den består af 3 etager. Hvor den øverste etage minder om sig selv. 2 etage består af et glasunderlag hvor der ligger en magnum og plasmariffel som default våbensæt. 3. etage rummer en banshee. Det er også værd at nævne at der er en ”gravity lift” mellem 2. og 3. etage, som du stort set bare går ind i, og så løfter den dig op. I Coagulation fik jeg også mulighed for endelig at få afprøvet Bruteshot våbnet, som skyder en slags granater hurtigt af sted.





Da det endelig blev min tur til at dyste mod 2 andre i en gang deathmatch, lagde jeg hurtigt mærke til der var et eller andet problem med styringen, det hakkede og virkede samtidigt glidende på en dårlig måde. Jeg overhørte folk snakke om det måske var fjernsynet der havde problemer, det håber og beder jeg til. For Zanzibar buildet vi spillede kørte glat som en barnenumse.
Battle Rifle var også ændret i dette build, bl.a. kan de se hvor meget ammo du har tilbage i clippet, ligesom du kunne med den gamle assault rifle i Halo. Den skyder også 3 skud burst både når du skyder uden zoom, men også med.
At boarde en Banshee var en af de fedeste ting jeg prøvede. Animationen for det ser super lækkert ud!
Kampen endte i en anden plads til mig, hvor mine 13 kills ikke var helt nok mod førstepladsens 15. Svjh. var det Yokanabster, også fra xboxlife, som snuppede førstepladsen for snuden af mig. Kampene fortsatte lidt i Coagulation endnu, men så blev der skiftet bane til endnu en gammel kending, Battle Creek, som hedder Beaver Creek i Halo 2.
Beaver Creek har stort set samme design som før, passagerne til sniper stederne er lidt anderledes og baserne for oven har stadigt huller man kan hoppe i, men er dækket af et lag glas som kan smadres.
Sniper Rifle er som bekendt udstyret med et lille digitalt billede i scopet. Det er meget lækkert, men ikke særligt brugbart i 4 player splitscreen, selv ikke på et 42” plasma TV.
Plasma pistolen er selvfølgelig også med, og den lader til at skyde noget hurtigere og er derfor svære at dogde.
Da jeg skulle deltage i deathmatch konkurrencen, fandt jeg hurtigt ud af et af mine yndlings dual wielding comboer som var en SMG og plasma pistol. Man bruger bare plasmapistolen til at tage fjendens skjold ned, og derefter ryder ham af vejen med smg’en. Det er hurtigt og effektivt, men du være opmærksom på du ikke kan melee eller kaste med granater. Det er et offer, men kan til tider anbefales.




Jeg brugte selv fragteknikker som at smide en fragmentation granat ind i mellem 2 nærkamps kombattanter, og ryddede dem af vejen med enten min SMG eller shotgun. Dette resulterede i flere double kills og killingsprees.
På trods af styringen følte jeg mig mere på hjemmebane her, og jeg vandt da også kampen med 10 kills hvor anden pladsen var på 6(?).
Gameplayet føles anderledes fra Halo 1, det er mere udfordrende da der er flere ting man skal tænke over. I bund og grund føltes det dog stadigt som Halo, bare mere advanceret, hvilket var lækkert.
Endnu bedre var det at jeg var en af de ”heldige” *host*gode*host* vindere, så jeg skulle gerne modtage et Halo 2 headset med posten engang i fremtiden.



Efter konkurrencen blev der takket af og langsomt ryddet op. Plasmaskærme blev forsigtigt pakket sammen og tomme pizzaæsker blev fjernet.
Vi havde heldigvis lidt tid til at prøve Zanzibar på de mindre standere før vi skulle hjem.
Det var en hyggelig aften med masserer af godt humør og Halo 2, og jeg kan ikke vente til at have godt med tid omkring november når jeg sætter spillet i maskinen for første gang.

Hvis der er nogen der har spørgsmål omkring spillet, vil jeg prøve at svare så godt jeg kan.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne artikel..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.