I enkeltstående kampe er der masser af måder at spille på. Man kan spille en helt almindelig match eller vælge at gøre det i en såkaldt Steel Cage Match. Derudover byder spillet på matchtyper som Ladder Match, Hell in a Cell, Ironman Match, Submission Match, Tag Team, Triple Threat, Battle Royal, Handicap Match og den store Royal Rumble, hvor op til 30 wrestlere successivt bliver sat ind i samme ring, indtil kun en står tilbage som vinder.
Men den sjoveste måde at spille på er utvivlsomt Wrestlemania Tour Mode, hvor man indtager ringen og skal genoplive gamle, legendariske opgør. Hver kamp har en række nøglebegivenheder, som man skal genskabe, hvad enten det er et specielt greb eller slag på et givent tidspunkt, vinde en åbningsduel eller blot vinde kampen inden for et givent tidspunkt. Hvis dette lykkes, får man en række point og en pokal. Udover kampe, der skal genskabes, er der også kampe, hvor man har muligheden for at ændre udfaldet, hvis det oprindelige ikke lige falder i ens smag. Alt i alt er der 19 events, der skal spilles, hvilket desværre ikke helt er nok. Det lækre her er, at hver match er akkompagneret af klip fra den faktiske match. Dette er ganske underholdende at kigge på, og underholdningen ved at se på disse gamle højdepunkter bliver kun større af, at man ved, at man selv skal kæmpe kampen igen bagefter.
En anden funktion i spillet hedder Legend Killer. Her går man i ringen med en spillerskabt wrestler, som starter med evner på et absolut minimum. Der er syv legender, der skal besejres, og hver legende kræver, at man kommer forbi en række modstandere først. Det sjove er, at man går direkte fra ring til ring. Opgaven er så at gøre dette så hurtigt som muligt. Der en achievement for at klare opgaven på under 30 minutter.
Der er også en onlinedel i Legends of Wrestlemania. Igen er det dog manglen på holdbarhed, der skinner igennem. Man kan vælge at wrestle en mod en, to mod to eller 3 ad gangen. Der er ingen andre muligheder, og gameplayet ændrer sig ikke i forhold til singleplayerdelen. Desuden var det svært at finde kampe, idet ganske få mennesker angiveligt spiller spillet.
Vi nævnte spillerskabte wrestlere, og lige præcis i Create-a-legend, hvor disse skabes, er der masser af sjove muligheder. Måden man gør det på minder meget om den, vi kender fra for eksempel flere af EA Sports\' titler. Her er der virkelig dybde. Med tonsvis af muligheder for beklædning, udstyr, ansigtsmaling og masker med videre kan kreative sjæle få lang tid til at gå med finpudsningen af netop deres karakter. Desværre er der som anmeldelsen indikerer ikke nok spiltimer til, at man virkelig føler, at man får noget ud af sin skabte wrestler. Det er sjovt at rode med men ærgerligt, at spillets holdbarhed gør, at det blot kommer til at virke som et morsomt indslag.
Hvis man er stor fan af wrestlingspil og derfor allerede har siddet og spillet Smackdown vs. RAW 2009 og her har brugt tid på at skabe sin egen wrestler, så giver spillet mulighed for at overføre sin spillerskabte wrestler til Legends of Wrestlemania.
Spillets styring er meget simpel og let at gå til. Hver knap har sin funktion, hvad enten det er slag og spark, parader eller greb. Dertil kommer en række hændelser, som indeholder quicktime ikoner, hvor knapperne vises på skærmen. Den wrestler, der rammer knapperne først, får succes med angrebet. Wrestlernes evner gør angrebene mere eller mindre effektive, men princippet er det samme. Dette gør, at spillere, der ikke er glade for avancerede kontroller, vil føle, at de i høj grad kan være med. I begyndelsen virker det som om, at man blot sidder og hamrer i tasterne, men efterhånden som man opdager, hvad de forskellige knapper egentlig gør, vil det komme til at føles bedre og dermed også sjovere. Man kan finde en liste i spillet over alle de forskellige kombinationer, man kan udføre, og man gør sig selv en stor tjeneste, hvis man forsøger at sætte sig ind i listen og lære nogen af ens yndlingsangreb udenad. Dette vil nemlig gøre, at man ikke i samme grad føler, at man bare sidder med en typisk button-masher.
Der er en bagside af alle medaljer, og i dette tilfælde er det, at lige netop den simple styring gør, at spillets holdbarhed forkortes markant. Det bliver simpelthen for hurtigt kedeligt. Ligegyldigt om man spiller som sin egen nyskabte stjerne uden de store evner eller som den mægtige Hulk Hogan, så vil kampenes udvikling i det store og hele være gentagelser. Man slår lidt, sætter et greb ind, smider sin modstander, forsøger at holde ham nede og fortsætter sådan, indtil man har vundet kampen.
Spillets største minus set fra øjnene af en, som ikke har noget kendskab til wrestling på forhånd er, at der ingen steder i spillet er mulighed for at læse reglerne. Man kan som tidligere omtalt spille en masse forskellige matchtyper, men ofte kan man sidde og spille længe uden egentlig at fatte reglerne og formålet. Når der så ikke er et sted, hvor man kan læse disse, bliver man lynhurtigt frustreret. Mærkeligt, at THQ har produceret, hvad man vel nok må betegne som et nichespil, uden samtidig at tage højde for alle de mange mennesker, som formentlig ikke kender reglerne ligeså godt som for eksempel fodboldreglerne.
På den grafiske side er Legends of Wrestlemania intet vidunder. Grafikken er for det første middelmådig og til tider kantet, for det andet urealistisk. Når man lige har siddet og set en video med en af de gamle stjerner, hvoraf det tydeligt fremgår, at manden var intet mindre end smælderfed, så virker det en smule åndsvagt, at han bagefter i selve spillet er genskabt som et hårdt pumpet steroidejern.
Lydsiden er hurtigt til at overse. Musikken i spillet er accepteret, men lydene er kedelige og uden noget specielt at nævne. Publikum mangler sjæl, og det samme gør kommentatorerne.
Konklusionen er, at WWE Legends of Wrestlemania er et nichespil, som sikkert skal prøves af ægte wrestlingfans. For resten af os vil det virke som et halvfærdigt spil, der tager fat i en sport, hvor store mænd i grimt tøj på en plat måde udkæmper kampe med en påtaget dosis drama kun set overgået på diverse skuespilshuse - og intet i spillet forsøger at gøre op med disse fordomme. Man kan godt more sig over spillet, dog kun i korte doser. Grafikken vil med stor sandsynlighed skuffe det efterhånden forvendte Xbox360-publikum. Ordet next-gen har folkene hos Yuke\'s og THQ vist overset. Det er meget sjovt at kigge på de gamle videoklip og bagefter selv kæmpe kampene, men indholdet er ikke nok til at retfærdiggøre spillets pris.
Facebook
Twitter
