Wheelman

Wheelman har på forhånd alle odds imod sig. Midway er gået konkurs, og udgivelsen er i sidste øjeblik blevet realiseret med hjælp fra Ubisoft. Det ligner et forsøg på at efterligne GTA IV, hvilket sjældent lykkes særlig godt. Og sidst men ikke mindst er spillet baseret på en film, der ikke engang er udkommet endnu, og der er som bekendt udkommet mange rigtig dårlige spil baseret på film.

Det skal dog med det samme understreges, at alle fordommene kan smides bort for denne gang. De holder ikke i Wheelmans tilfælde.

Der er ikke tidligere lavet spil, som fuldstændig ligner Wheelman, men der er ingen tvivl om, at hvis man skal forsøge at beskrive Wheelman i forhold til andre spil, så er det her GTA IV møder Burnout.






Spillets primære formål ligger dog langt fra de titler. Formålet i Wheelman er at køre i biler og på motorcykler, og således foregår 80-90 % af spillet på enten to eller fire hjul. Midway har med spillet ønsket at skabe et helt nyt koncept, hvor man som spiller hele tiden skal tænke på sin bil som et våben. For at gøre oplevelsen unik, ny og intens, har Midway implementeret en række specielle moves, man kan lave i bilerne.

Vehicle melee går ud på, at når man kører på siden af et andet køretøj, trykker man blot den højre analoge stick i retning mod køretøjet - herved smadrer man ind i køretøjet med stor kraft. Hvis man gentager dette 3-4 gange, eksploderer det andet køretøj i ild og røg, alt imens man i slowmotion ser, hvordan helvede bryder løs. Det er intenst, det er nyt og det fungerer glimrende. Det bliver aldrig rigtig kedeligt at se ens forfølgeres bil flyve 7 meter op i luften og ind i en husmur, imens den er omgivet af flammer.

Når man bruger vehicle melee, kører hurtigt og smadrer ting, bliver ens ”Focus Gauge” fyldt op. Man kan herefter bruge fokussen til forskellige ting. Man kan vælge bare at køre hurtigt, hvilket minder lidt om brug af nitro, eller man kan vælge ”Aim Shot” eller ”Cyclone”. Hvis man benytter sig af aim shot, vil spillet gå i slowmotion, hvorefter man har ca. 5 sekunder til at placere præcise skud med sin pistol ud af bilens forrude og sideruder. Brug det til at skyde hovedet af en forfølger, punkter blot hans dæk eller gå efter benzintanken og se det hele eksplodere. Når fokussen er opbrugt, returnerer man til normalt gameplay og fortsætter turen. Cyclone fungerer på samme måde men bruges, hvis man vil angribe biler, der ligger bagved. Her vender bilen 180 grader rundt, hvorefter festen begynder. Når fokussen er brugt, vender bilen rundt og fortsætter på normal vis.






Noget af det mest intense, der er opfundet i spillet, er dog evnen til at kapre andre biler i fart. Dette gøres ved hjælp af det såkaldte ”Air Jack”. Air Jack sørger for, at der ikke er nogen grænse for, hvor mange biler man kan kapre uden nogensinde at træde på asfalten. Når man nærmer sig bilen, man gerne vil kapre, holder man blot b-knappen inde. Når en lille indikator skifter til grøn, slipper man b-knappen igen. Man vil herefter hoppe til taget af bilen og springe ind gennem sideruden. Let og elegant og yderst tilfredsstillende.

Spillets gameplay er ekstremt urealistisk, som den opmærksomme læser nok allerede har gættet. Men det fungerer fantastisk. Hvis man kun er til simulationsspil som Forza 2 og Race Pro, så skal man nok springe over Wheelman, men hvis man bare gerne vil have, at følingen er god, så er det her sagen. Kontrollerne er gode, de er lette at lære, og man får hurtigt følelsen af, at man kan styre det hele perfekt, både bilen, kampene i bilen, skydningen ud af vinduet med videre. Måden det er skruet sammen på sammenholdt med de tidligere omtalte specielle moves gør, at spillet konstant foregår i et højt eksplosivt tempo. Det er meget svært at nå at kede sig.






Spillets historie foregår i Barcelona, hvor man træder ind i rollen som Milo Burik (Diesel), en undercover agent, som har til opgave at infiltrere Barcelonas tre største gangsterkarteller, Romanians, Chulos Canalles og Los Lantos. Opgaven er at opsnappe ”noget”, som ”nogen” indenfor miljøet er i besiddelse af, inden nationens sikkerhed lider overlast. Milo Burik er chauffør eller ”wheelman”. Han er endda en rigtig dygtig en af slagsen, og netop derfor bliver det også primært som chauffør på en masse opgaver for de tre karteller, at han kommer nærmere og nærmere kernen.

Udover spillets 31 historiedrevne missioner er der også 105 sidemissioner, som fordeler sig på syv forskellige discipliner. I disciplinen ”Made to Order” skal man kapre biler og aflevere dem i en garage. Jo mindre skade bilerne lider, des højere karakter får man. ”Taxi” er som navnet indikerer et spørgsmål om at køre kunder fra A til B. Turen er på tid og jo hurtigere jo bedre. ”Rampage” lader den indre vandal få frit spil, når det gælder om at smadre for så mange penge som muligt i byen. ”Street Showdown” er et helt almindeligt gaderæs. Man bliver jaget og skal nå at flygte hurtigst muligt i ”Fugitive”. I ”Hot Potato” skal nogle pakker afleveres inden tiden udløber, og i ”Contracts” skal de tre banders biler ødelægges inden tiden udløber.

Efterhånden som man gennemfører de små sidemissioner, bliver flere låst op, og man bliver også belønnet med forskellige upgrades i form af mere hårdføre biler, længere tids fokus, våbenlagre og lignende. Når man en sjælden gang skal løse en opgave, som kræver, at man går på sine fødder, er der til dette udviklet et udmærket coversystem og muligheden for at tage sigte, som det for eksempel kendes fra Call of Duty. Taget i betragtning, at der her primært er tale om et bilspil, er styringen udenfor bilerne faktisk ganske glimrende.






Selve historien i spillet er egentlig meget underholdende, og man møder undervejs en masse karakterer, som man kan more sig over. Det ville dog være synd at sige, at Midway har rullet det helt tunge plot ud. Historien er god nok til at holde en rimelig rød tråd igennem historiedelen af spillet, men det er tydeligt, at det er intensiteten i form af eksplosive biljagter, der har været topprioriteten. Undervejs kommer man til at prøve kræfter med alt fra store motorcykler og ambulancer med udrykning til limousiner og store lastbiler.

Den største mangel ved Wheelman er manglen på en onlinedel, hvilket går ud over holdbarheden i spillet. De fleste nye spil indeholder muligheder for onlinespil, og det er trist, at dette ikke også er tilfældet for Wheelman. Spillets funktioner og gameplay kunne sandsynligvis have været overført til en onlinedel med stor succes, men det har Midway valgt at udelade.

Grafisk er Wheelman et ganske pænt spil, som dog langt fra skiller sig ud. Ønsket fra producentens side har, som nævnt mange gange før, været at skabe et spil, der lægger vægt på selve køreoplevelsen, farten og intensiteten, der følger med. Det har ikke været ønsket at skabe en levende by på højde med for eksempel Liberty City. Det er derfor primært en by, som er skabt af hensyn til køreoplevelsen. Den er nydeligt lavet, og der er masser af mulighed for at ødelægge bænke, lygtepæle, caféborde og lignende, ligesom det er muligt at finde skjulte passager igennem shoppingcentre, metrostationer og andre steder, hvor man i smukke filmiske klip ser sig selv blæse gennem store glasfacader eller flyve ud over store hop og afsatser. Eksplosionerne og færdselsuheldene, man er skyld i under sin kørsel rundt i byen, bliver skildret på en så voldsom og lækker måde, at grafikken får et løft, når man sidder med spillet, selvom den til tider er grynet og kantet.






På lydsiden er Wheelman middelmådigt. Stemmeskuespillet i den historiedrevne del af spillet er ganske udmærket. Mange af karaktererne taler spansk eller engelsk med spansk dialekt, og det foregår på en overbevisende måde. Det mest irriterende bliver at høre på Vin Diesels lidt påtagede kommentarer, som hele tiden skal huske os allesammmen på, at han er den seje. Det bliver ensformigt, og han ville nogen gange være lidt sejere, hvis han bare holdt sin mund. Lydeffekterne i spillet er ikke decideret dårlige, men de bliver hurtigt glemt igen, ligesom musikken i spillet er godkendt, men ikke mere end det.

Konklusionen er, at Midway med Wheelman har brudt fordommene i genren. De har samtidig magtet at skabe et spil, som viser en fin sans for nytænkning på gameplayområdet. Spillets historie og opbygning er meget simpel, og hvis ikke det var fordi, at gameplayet fungerede så glimrende som tilfældet er, så kunne Wheelman let komme til at blive glemt som endnu et tamt forsøg på at efterligne andre titler. Men gameplayet er fantastisk, og det magter næsten helt alene at sørge for, at dette spil både er morsomt, udfordrende og afvekslende. Man skal huske at købe Wheelman med de rette forventninger. Hvis du har lyst til at spille et lettilgængeligt bilspil, hvor føling, fart og adrenalin er vigtigere end realisme og landskabssmuk grafik, så er der en god chance for, at Hollywood-actionbraget i Wheelman kan være godt selskab for dig de næste ca. 15-20 timer.