Watch Dogs er et såkaldt tredjepersons open world-spil, en genre som i mange år har været kraftigt domineret af Grand Theft Auto-serien. Ubisoft tager med Watch Dogs fat i et meget aktuelt emne, nemlig overvågningssamfundet, og man får lidt indtrykket af, hvordan det ville være at leve i et helt ekstremt overvåget samfund. Et samfund, hvor selv skraldespandene holder øje med, hvem der putter hvad i dem og ikke mindst, hvad konsekvenserne ville være, hvis alle de personlige oplysninger som indsamles, en dag havner i de forkerte hænder.
I historien følger vi hovedpersonen, Aiden Pearce, en dygtig hacker, som i starten af spillet lever af at lave digitale indbrud sammen med hans partner. Under et af disse røverier går noget galt, og det ender med at få en tragisk konsekvens for Aiden og hans familie. Det meste af historien handler således om, at Aiden prøver at opnå retfærdighed for ham selv og hans familie, blandt andet ved at finde ud af, hvem hans fjender egentlig er. Jeg vil med vilje ikke gå mere i dybden med historiedelen, da det selvfølgelig er noget, som I selv skal opleve.
Det hele foregår i en fremtidig udgave af den amerikanske by Chicago, og ligesom det er tilfældet i vel nærmest alle andre spil i denne genre, kommer man længere og længere ind i hovedhistorien, efterhånden som man udfører de forskellige hovedmissioner. Hvis spillet udelukkende bestod af hovedmissionerne, ville det hele uden tvivl føles meget lineært. Heldigvis er der i Watch Dogs et helt enormt antal sidemissioner, hvor størstedelen er mindst lige så underholdende som selve historiedelen, så der er altså nok at give sig i kast med.
Som nævnt er Aiden en habil hacker, der via hans færdigheder og ved hjælp af en række venner fra hackermiljøet, har formået at tilegne sig adgang til det computersystem, som styrer og overvåger hele Chicago. Den uautoriserede adgang til systemet gør, at han ved hjælp af sin telefon kan hacke sig ind i eksempelvis overvågningskameraer, computere, trafiklys eller stjæle penge fra folks bankkonti faktisk kan det mere eller mindre lade sig gøre at hacke alt, som på en eller anden måde er forbundet til noget elektronik, overordnet ment selvfølgelig.
Den typiske hovedmission forløber ved, at man først skal hen og aktivere selve missionen. Derefter skal man som regel køre hen til et andet sted, hvor missionen så for alvor starter og til sidst skal man slippe væk fra området og eventuelle fjender eller politiet, som følger efter. Selv om dette kort beskrevet er hovedingredienserne i mange af missionerne, så er de alligevel lavet så forskellige, at de på intet tidspunkt bliver kedelige. Dertil kommer, at det er rimelig frit, hvordan man vil gennemføre missionerne.
Man kan eksempelvis vælge at gøre det ved at anvende sine hackerfærdigheder til at slå fjenderne ihjel, for eksempel ved at aktivere forskellige fælder og bomber via kameraerne og på den måde forblive uset man kan også vælge bare at kaste sig ud i en drabelig og knapt så elegant ildkamp. Begge dele er i øvrigt rigtigt sjove, men der er nu noget særligt over det, hvis det lykkedes at gennemføre en bane i noget, der minder om samme stil som Agent 47 fra Hitman ville have gjort det - dog uden at der er lighed i gameplayet i de to spil. Hvis man i øvrigt mener, at sværhedsgraden måske ikke lige passer til en, så er det muligt at justere den løbende i spillet en ting, der ellers ikke så ofte er muligt i denne type spil. Der er fire forskellige sværhedsgrader at vælge imellem.
Watch Dogs indeholder også, hvad jeg nærmest fristes til at kalde et element som man ellers typisk ser i rollespil, nemlig muligheden for at opgradere sine færdigheder via et såkaldt evnetræ med fem forskellige kategorier. Her kan man for evnepoint blive bedre til at hacke, til diverse kampelementer, til at køre bil og til at fremstille forskellige genstande (bomber og lignende). Derudover er der berygtetheds-evnen, der er en indikation af, hvor god du er i onlinedelen af spillet. Personligt valgte jeg at gå efter at få så mange opgraderinger til hackingevnen som muligt, men der er frit valg på alle hylder, det eneste som begrænser dig er antallet af point, som opgraderingerne koster.
Selvom spillet langt hen af vejen virker rigtig godt, så er det de færreste spil, som ikke har fejl og dette gælder også Watch Dogs. En af de ting, som man ganske enkelt ikke kan undgå at bemærke, er, at bilerne, som man jo ofte bruger tid i, ikke har de bedste køreegenskaber det føles ofte som om, at man kører rundt i en slingrende mursten, og det er lidt synd. Derudover er skadesmodellen på bilerne mildest talt mangelfuld og kedelig. Jeg oplevede også, at en af de personer, som jeg skulle slå ihjel for at gennemføre en mission, sad fast i døren på bilen, som han skulle køre væk i dermed var det dejligt nemt for mig at gå op til ham og skyde ham. Men ligesom med de fleste andre spil fra Ubisoft, så er der heldigvis meget få tekniske fejl at spotte i spillet.
Hvis man vil, er det muligt at få danske tekster på Watch Dogs, det betyder, at underteksterne til dialogerne bliver på dansk og ligeledes menuerne. Dialogerne er heldigvis oversat ganske pænt, men mange af de generelle oversættelser lyder mere som noget, der er blevet kørt igennem en omgang Google Translate.
Der er også multiplayer i Watch Dogs og dette er lavet, så det er en integreret del af selve spillet. Det betyder helt konkret, at du i løbet din gennemspilning vil opleve, at der pludselig kommer andre online spillere ind, som du efterfølgende skal tage kampen op imod det er muligt at slå det fra eller i det mindste gøre, så du selv skal bekræfte, om du vil tage imod en udfordring eller ej, men hvis det står til standardindstillingen, så kommer de ind i dit spil uden videre. Der er flere forskellige type for onlinespil, eksempelvis er der to typer Contracts, hvor man enten skal hacke en anden spiller eller holde øje med ham. Der er også mulighed for at se, hvem der kan høre hurtigst i biler, og endelig er der mulighed for free roam sammen med dine venner.
Onlinedelen virker generelt godt, men til tider var det irriterende, at der pludselig dukkede online modstandere op i spillet, som man skulle kæmpe imod, inden at man kunne komme videre med historien, så jeg endte med at slå den mulighed fra efter et stykke tid.
Et af de steder, hvor der ikke kan være nogen tvivl om, at man får noget for pengene, hvis man køber Watch Dogs, er, når det kommer til holdbarheden. Foruden hovedmissionerne, som der er 40 af i alt fordelt på fem forskellige dele, er der som sagt også rigtig mange sidemissioner, som man hurtigt kan komme til at bruge timevis på at kæmpe sig igennem. Derudover er der selvfølgelig de forskellige multiplayer aktiviteter. Endelig gemmer der sig naturligvis en lang række genstande, som man kan finde og samle op, blandt andet audiofiles og skjulte kufferter. Alt i alt synes jeg, at holdbarheden for spillet er ganske udmærket, og hvis man vil have mere, så er det muligt at købe sig et season pass, så man kan få de kommende indholdspakker til spillet.
Lydsiden i spillet er super god, både selve soundtracket, som man ret klassisk selv kan justere og ændre når man sætter sig ind i de forskellige køretøjer - men også stemmeskuespillet er rigtig godt. Desværre er der enkelte ting ved lyden, som jeg godt synes kunne have været bedre og der bliver jeg igen nødt til at pege på bilerne som lyder en anelse forkølede, der er plads til lidt forbedring der.
Den grafiske del af spillet synes jeg i nogle tilfælde er noget af det pæneste, som vi indtil nu har set på Xbox One. Der er rigtig mange flotte detaljer, ikke mindst på hovedpersonen, og de mange mellemsekvenser er flotte og veludførte. Desværre er der også ting omkring det grafiske indtryk, som det lader til, at Ubisoft har hoppet lidt for hurtigt hen over, for eksempel mangler der nogle af de små detaljer, som ellers kunne være med til at hæve niveauet et eksempel er, at hvis man kigger sig i et spejl, så er der ikke noget spejlbillede, men bare en grå baggrund. Bilerne og omgivelserne generelt, kunne også godt være mere detaljerede. Jeg oplevede også en del problemer med, at billedet hakker i en del af skærmen, og det er synd, at det ikke er helt så optimalt, som man kunne håbe på.
Alt i alt synes jeg, at Watch Dogs har været et rigtig underholdende bekendtskab. Historien er fængende, emnet er spændende og ligeledes meget aktuelt, særligt set i lyset af alle de afsløringer, der har været på det sidste om, hvordan det amerikanske bureau, NSA, opsnapper en masse informationer. Spillet har selvfølgelig nogle skønhedsfejl og uhensigtsmæssigheder, men det har helt sikkert levet op til de forventninger, som jeg havde til det.
Facebook
Twitter
