The Walking Dead - Episode 3: Long Road Ahead

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 1. september 2012 - kl. 20:39
Del denne artikel:
2 0

Telltales glimrende fortælling om The Walking Dead fortsætter med Episode 3: Long Road Ahead – og det er det bedste afsnit i serien indtil videre. Læs vores anmeldelse her.

The Walking Dead – Episode 3: Long Road Ahead er tredje afsnit ud af fem i Telltales glimrende fortælling om The Walking Dead. I dette nye afsnit tager man igen rollen som Lee Everett, manden med den noget blakket fortid – en fortid, der har en vigtig rolle i dette tredje afsnit. I sidste afsnit var der splid og uro i gruppen, pga. manglende forsyninger og da gruppen havner på en gård med en underlig familie, knækker filmen helt. I tredje afsnit er den lille gruppe igen tilbage på motellet hvor de havnede i første afnit og uroen i gruppen er værre end nogensinde og det får fatale konsekvenser. Gruppen bliver tvunget væk fra deres sikre tilholdssted og ud på en farefuld færd mod kystbyen Savanna.


Historien er igen det helt bærende element i spillet og derfor vil jeg ikke afsløre mere – den fortælles dog med samme overbevisning som i de to første spil. I forhold til de to første afsnit, tager spillet igen en lille drejning, da der er lidt mere fart og action denne gang, selv om det stadig handler om at skabe relationer og holde sig i live. Episode 3 er det afsnit, der har påvirket mig mest – man begynder virkelig at holde af personerne og når der sker dem noget ubehageligt, kan man næsten mærke smerten og man kommer ud for nogle nervepirrende øjeblikke og nogle særdeles ubehagelse valg, der skal træffes.

I de samtaler man har med spillets personer, er der ikke rigtige eller forkerte svar, men dine svar vil påvirke, hvordan omgivelserne ser en og personerne man har talt med, husker hvad man sagde og senere i spillet reagerer de ud fra det. Man oplever undervejs, at man ser konsekvensen af de valg man foretog i episode 1 og 2 og det gør de valg og samtaler man har, meget mere vedkommende og nervepirrende.

The Walking Dead serien er mest af alt en interaktiv tegneserie, pakket ind som et godt gammeldags “point and click” eventyr. Tilhængere af actionspil vil højst sandsynligt sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det overhovedet er et spil. Historien er som nævnt tidligere i centrum, med nogle utroligt gode personligheder og historien fortælles med sådan en overbevisning, at man ikke kan undgå at blive fanget af den.


De tekniske problemer, der skæmmede episode 2 en smule, er blevet fjernet og episode 3 kører mere flydende og lækkert, selv om grafikken dog stadig kan hakke en lille smule når der sker meget på skærmen, men det ingenting i forhold til episode 2. Grafikken holder stadig den specielle tegnede stil fra de første to afsnit og det hele er meget lækkert at se på. Lydsiden er med til at opbygge den tykke stemning af desperation, der gennemsyrer hele serien - især stemmeskuespillet er overbevisende, men også soundtracket er glimrende.

Stemningen er stadig tyk af desperation og spillets nye og mere brutale retning, klæder det godt, uden at det dog på nogen måde bliver et actionspil. Det er en fornøjelse at se, hvordan Telltale i løbet af de tre afsnit, varierer spillets fokus ganske lidt, så det ikke bare bliver mere af det samme, når et nyt afsnit udkommer.

The Walking Dead – Episode 3: Long Road Ahead kan gennemføres på 3-4 timer og man kommer ud på en følelsemæssig rutchebanetur, hvor ens følelsesregister bliver brugt grundigt – det er ikke sådan at man er ved at bryde ud i gråd eller skriger af angst, men jeg tror aldrig jeg har været så påvirket og involdveret et spil, som jeg har været i The Walking Dead – og specielt i episode 3.

The Walking Dead - Episode 3: Long Road Ahead trailer


The Walking Dead – Episode 3: Long Road Ahead er en glimrende fortsættelse af Telltales The Walking Dead fortælling og det er det bedste afsnit indtil videre. Kombinationen mellem god dialog, effektive quick time events og simpel adventure gør det let tilgængeligt og hurtigt fængende. Universet er samtidig flot gengivet og nu når den tekniske fnidder fra episode 2 er blevet fjernet, er der slet ingen undskyldning for ikke at kaste dig over denne glimrende fortælling.

The Walking Dead – Episode 3: Long Road Ahead kan købes via Xbox Live Marketplace til 400 MSP.
Fakta
The Walking Dead - Episode 3: Long Road Ahead

The Walking Dead - Episode 3: Long Road Ahead

PlatformXbox 360 Arcade
UdviklerTelltale
UdgiverTelltale
Spillere1
Udgivelsesdato28-08-2012
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 18 Stærkt sprog Vold
Følg Xboxlife her
Xbox Support
+ Gribende historie, godt stemmeskuespil, let tilgængeligt
Lidt klodset styring, til tider hakkende grafik
Gameplay:8.5
Grafik:8.0
Online:-
Holdbarhed:6.0
Overall 8.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.