The Walking Dead - 400 Days

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 8. juli 2013 - kl. 15:56
Del denne artikel:
4 0

The Walking Dead – 400 Days bygger bro mellem 2012’s fem episoder og den kommende sæson 2. Og det gøres effektfuldt med fem små intense historier. Læs anmeldelsen her.

Telltales fremragende The Walking Dead serie udkom i fem episoder sidste år, i en periode fra maj til november – og er af mange blevet udråbt til et af 2012’s bedste spil og er ikke mindst blevet hyldet for sin sublime historiefortælling. Fans af serien venter spændt på sæson 2 – men indtil da, kan man bruge lidt tid på The Walking Dead – 400 Days, der er en udvidelse til sidste års succes-serie, men som også fungerer som prolog for sæson 2, da den introducerer en række nye og spændende figurer.


Væk er Lee og Clementine – sig goddag til Vince, Wyatt, Russell, Bonnie og Shel. 400 Days indeholder fem små historier med hver af de nye figurer i centrum, der kort iscenesætter hvem de er. I ægte Telltale stil, bliver det gjort effektfuldt og med sans for hvordan en historie skal fortælles. De korteste af historierne tager måske et kvarter at gennemføre, mens andre kan vare op mod en halv time – så i alt er der omkring halvanden times spilletid i 400 Days.

The Walking Dead – 400 Days foregår sideløbende med historien i første sæson og strækker sig over en periode på 400 dage ved et cafeteria på en motorvej i Georgia. Man kan spille de fem historier i den rækkefølge man ønsker og jeg lagde ud med at spille som fangen Vince. Hans historie udspiller sig dagen efter zombie-udbruddet og han befinder sig lænket i en fangetransport på vej til fængslet efter at have hævnet hans bror. At sidde spændt fast er som bekendt ikke godt, når der er zombier i nærheden og spændingen i fangebussen stiger hurtigt.

Wyatt’s historie udspiller sig 41 dage efter zombie-udbruddet og er en af de kortere historier, men også en af de mest intense. Wyatt og hans makker forsøger, en tåget nat, at undslippe en række hillbillys, der forfølger dem i deres pickup truck – indtil Wyatt rammer et eller andet på vejen. 184 dage efter zombie-udbruddet går Russell på alene på landevejen efter at have forladt hans gruppe på grund af en række uoverensstemmelser. Han bliver samlet op af en hillbilly i en pickup truck (ja, er det ikke den samme truck som i Wyatt’s historie?) og fyren bag rattet kan vist med rette kaldes uligevægtig.


Bonnies historie er et trekantsdrama med en fatal udgang – og en ret intens menneskejagt igennem en majsmark om natten – meget stemningsfuldt. Endelig er der Shel’s historie, der udspiller sig både 236 og 259 dage efter zombie-udbruddet. Shel holder til på motorvejscafeteriet med hendes gruppe og de værner meget om deres våben og forsyninger. Da de en dag pludselig pågriber en fremmed, der har sneget sig ind i deres lejr for at stjæle våben og mad, ændre hverdagen sig i den lille gruppe. Shel’s historie er den følelsesmæssigt hårdeste, hvor man bliver sat over for at skulle tage nogle modbydelige valg

De fem historier i 400 Days er meget korte og man når dårligt at lære de forskellige figurer at kende, før det er forbi. Alligevel formår Telltale, med vanlig sans for at holde historien i centrum, for velskreven dialog og for virkelig godt stemmeskuespil, at fange spilleren – ganske godt klaret på så kort tid. Jeg tror dog det er helt bevidst fra Telltales side, at vi kun lige får en meget kort smagsprøve, da man på den måde, nærmest i interaktiv trailer-form, hurtigt ridser op hvilke figurer vi kan forvente at se i sæson 2 og vi kender nu en smule til deres baggrund – ganske snedigt fundet på og det fungerer godt. Hvis man ikke så frem til anden sæson af The Walking Dead, gør man det i hvert fald nu.


Grafikken holder den samme specielle tegnede stil som tidligere – dog leges der lidt mere med lys, skygger og silhuetter denne gang, som faktisk er med til at gøre 400 Days til den flotteste episode i The Walking Dead serien. Der er stadig lidt velkendt teknisk fnidder med grafikken, der kan hakke lidt til tider, men det har man faktisk lært at leve med efterhånden og det er ikke noget der ødelægger spillet. Lydsiden er i vanlig stil god, med et fint soundtrack og et meget overbevisende stemmeskuespil, der er med til at gøre de velskrevne dialoger endnu mere intense.

The Walking Dead – 400 Days er måske lige lovlig kort, da det kan gennemføres på en time til halvanden, men på den anden side, formår det på fin vis, lige at tease for sæson 2 og det fungerer rigtigt godt.

The Walking Dead – 400 Days kan nu købes på Xbox Live Marketplace til 400 MSP. Bemærk, at det kræver at du har The Walking Dead – Episode 1 installeret på din Xbox for at kunne spille 400 Days.
Fakta
The Walking Dead - 400 Days

The Walking Dead - 400 Days

PlatformXbox 360 Arcade
UdviklerTelltale Games
UdgiverTelltale Games
Spillere1
Udgivelsesdato05-07-2013
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 18 Stærkt sprog Vold
Følg Xboxlife her
Xbox Support
+ God dialog, spændende introduktion til nye figurer, stemningsfuld grafik
Lidt klodset styring, til tider hakkende grafik
Gameplay:8.0
Grafik:8.5
Online:-
Holdbarhed:4.5
Overall 8.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.