Men bare rolig put trygt alarmklokkerne tilbage i skuffen (og glem alt om Miami Vice på Commodore 64), og bered jer på den vel nok bedste FPSer på Xbox, siden det mægtige Halo.
I CoR, spiller man som anti-helten Richard B. Riddick. Spillet er en prequel til filmen Pitch Black og dennes efterfølger, den nye film Chronicles of Riddick, som netop nu går i biografen. Spillet er således IKKE bygget over selve historierne i de to film, men tager udgangspunkt i sin egen fortælling, hvor det bruger personerne fra Riddick universet. Man kan derfor uden problem spille spillet, men har man set filmene, så er det interessant at stifte bekendskab med personerne i spil form og så gør det absolut heller ingenting, at det er de rigtige skuespillere som lægger stemme til deres spil personligheder; Det tilføjer spillet endnu et strejf af klasse.
Og klasse det er præcist hvad CoR har.
I spillet er man buret inde i det berygtede Butchers Bay fængsel og man har egentligt kun ét eneste formål = At bryde ud af fængslet.
Selvom CoR primært er en first person shooter, så får man tillige lov at stifte bekendskab med en anden kendt, og elsket, spil genre nemlig stealth genren. I flere missioner er det nemlig en rigtig god idé, at holde sig til mørket og skyggerne, og så snige sig op få fjenderne, hvorpå man kan dræbe dem på to måder: En lydløs måde, og en knap så lydløs måde. Den lydløse måde foregår ved at man holder fjenden fast, og langsomt kvæler vedkommende. Den knap så lydløse måde foregår ved, at man hurtigt drejer hovedet om på det uheldige offer, og skubber vedkommende væk. Man kan desuden samle kroppene op, og smide dem i skyggerne så de andre fjender ikke finder dem hvis de gør det, så har de tendens til at alarmere deres venner, og så sker der ting og sager.
En anden ting som CoR klarer med bravour, er den (vel egentligt) simple kunst at klatre på stiger. Det lyder måske ikke af så meget, men hvornår har det at klatre på stiger, egentligt fungeret særligt godt i en FPS? Man kommer tit til at ramme ved siden af, og falder ned, eller så kan det noglegange være et problem at bedømme om man ikke ligeså godt kunne hoppe ned, for selvom der var en stige, så tydede det ikke rigtigt på, at der var så langt ned .klask = Reload game. I CoR skifter synspunktet simpelthen til et 3 persons view, og så kan man ganske let manøvrere rundt på stigerne og endda bevæge kameraet lidt rundt, så man kan scanne omgivelserne rigtigt smart.
Derudover har CoR endnu et forrygende gameplay element, nemlig first person fist fighting (det ord fandt jeg selv lige på). Da man i spillet jo alligevel sidder i spjældet, så har udviklerne sikkert tænkt, at så skal man dælme da også ha lov at slåsse lidt med de bare næver. Men hvordan fungerer det så, at spille et beatem up i first person? Rigtigt, RIGTIGT godt. Man blokerer på left trigger, og slår på right trigger. Bevæger man samtidigt left stick i en retning, imens man slår, så kan man lave comboer, og det ser så overdrevet fedt ud, når man virkeligt lader slagene regne ned over de uheldige ofre det føles virkeligt som om man rigtigt går til den, og får man først gang i en serie comboer, så er det usandsynligt tilfredsstillende. Man får endda senere både knojern, køller, knive og skruetrækkere, som man kan bruge til at fighte med, og det fungerer bare gnidningsløst.
Nu ved jeg ikke om I har lagt mærke til de screenshots, som I sikkert har set fra spillet, og tænkt No way kan Xboxen lave DET. Det kan Xboxen faktisk. Grafikken i CoR er vel nok det flotteste undertegnede har set på en konsol. Miljøerne ser bare rigtige ud, og jeg håber meget at den teknik som Starbreeze har brugt, som hedder Normal Mapping, bliver brugt i mange flere spil i fremtiden. Billeder lader ikke spillet komme til sin ret man skal se det køre foran sine egne øjne, førend man rigtigt kan sætte pris på denne ypperlige grafiske formåen, som svenske Starbreeze jonglerer med her.
En anden smart ting er, at CoR ingen HUD (heads up display) har på skærmen. Ens health er indikeret med i starten af spillet 4 brikker, i øverste venstre hjørne. Disse brikker er ens skjold og ligesom i Halo, så forsvinder en brik først helt, når / hvis man ikke har ladet den re-generere. Med andre ord skjoldet tappes langsomt for energi, men husker man at tage dækning i skudvekslingerne, så kan man lade skjoldet op igen. Ligeledes vil man vide hvor meget ammunition man har igen, så må man kigge ned på ammo-counteren på selve våbnet.
I løbet af spillets ca. 12-15 timers spilletid, så kommer man igennem mange forskellige situationer, hvori de ovenstående gameplay elementer, bliver udnyttet på fornemste vis.
Lyden i spillet er også god. Da alle våbenene er rigtige våben shotguns, automatrifler m.m. så er der ingen laser lyde eller noget, men kun lyden af tung ammunition der bliver affyret. Musikken er ligeledes god, dog minder den sine steder en del om ditto i Metal Gear Solid 2, men det gjorde ikke mig noget, da jeg er ret begejstret for netop dette soundtrack det passer perfekt til et action spil.
Jeg er blevet særdeles godt underholdt med CoR spillet står som en af de helt store positive overraskelser i år, og da spillet samtidigt knytter sig til en film af (næsten) samme navn, og IKKE bare er en tilfældig hurtigt banket sammen, movie-tie in, men faktisk et spil der tydeligvis er brugt en betydelig mængde udviklingstid på, så tar jeg klart hatten af.
Er man FPS fan, så har Chronicles of Riddick hermed mine varmeste anbefalinger jeres Xbox vil elske jer, for at få lov til at spinne denne disc i sit indre.
Og husk! Its not the fall that kills you its the sudden stop at the bottom.
Facebook
Twitter
