Strider

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 2. marts 2014 - kl. 16:45
Del denne artikel:
1 0

Strider til Xbox One er endnu en genfødsel af et klassisk spil, nemlig Capcoms Strider fra 1989. Læs her i vores anmeldelse, om det er værd at hoppe med på vognen.

Strider til Xbox One er en genfødsel af Capcoms klassiske spilserie, der stammer helt tilbage fra 1989. Spillet havde sin debut i spillehallerne og blev efterfølgende udgivet til en lang række platforme, bl.a. Sega Mega Drive, Commodore 64, Amiga og forskellige Amstrad maskiner. Dét Strider, som vi nu kan spille på både Xbox 360 og Xbox One, er ikke en poleret udgave af den gamle klassiker, men en helt ny version af det gamle spil, der bygger på ophavets gameplay, men med grafik og styring, der lever op til de standarder, som vi forventer her i 2014.


Spillet udspiller sig dyster udgave af år 2048 og man tager rollen som Hiryu, det yngste medlem af en oprørsgruppe, der kæmper mod diktatoren Grandmaster – man er en såkaldt Strider. Historie er der ikke voldsomt meget af, men det fungerer. Til at begynde med, er ens eneste våben et samuraisværd; en Cypher og man bekæmper ens fjender på traditionel vis, ved at hugge dem ned med sværdet.

I løbet af spillet får man adgang til flere våben og man åbner op for forskellige evner. Evnerne kan være et kraftigt angreb, der med ét slag smadrer fjendernes skjold, en speciel form for spring, der gør Hiryu i stand til at nå områder han tidligere ikke ville kunne nå og et specielt timed angreb, der kaster fjendens skud tilbage mod dem.

Til at begynde med, kæmper man mod en slags klonsoldater, men hurtigt kommer der flere forskellige fjender, der både er stærkere og skal klares med specielle angreb. Klonsoldaterne bliver skiftet ud med kraftigere soldater, flyvende droner, stationære maskinkanoner og hyppige bosskampe. Spillet består dog ikke kun af kampe, men er lige så meget et platformspil i Metroidvania genren, der belønner den hurtigt tænkende spiller. De forskellige baner i spillet byder alle på fjender, der skal nedkæmpes, samtidig med at man skal finde ud af hvordan man kommer videre til næste område. Ofte vil der være en form for udløser ét sted, som efter aktivering vil åbne en dør et andet sted – og samtidig belønnes nysgerrighed og lyst til at udforske de yderste afkroge af banerne gerne med ekstra power-ups eller forskellige låste godter.


Styringen er en fornøjelse, den er let og ubesværet og Hiryu er hurtig, meget hurtig. Han springer rundt, er i stand til at klatre på både vægge og lofter og han har ingen problemer med at kæmpe samtidig med at han hænger med hovedet nedad. Det skal dog siges, at han virker lige lovlig ”sticky” når han klatrer – det er faktisk umuligt at falde ned og nogle gange klistre han sig automatisk til en væg, når man nærmer sig den.

Generelt fungerer gameplayet godt og den gode styring er med til, at man føler sig som en uovervindelig ninjakriger. Der er god afveksling i fjenderne og det er en fornøjelse at hugge sig igennem horder af fjender, hurtigere end de fleste. Sværhedsgraden er til at overkomme i begyndelsen af spillet, hvor alle vagter og flyvende droner, nedkæmpes uden antydningen af sved på panden. Det hele bliver straks lidt mere kompliceret, når vi kommer til boss kampene. Der er mange gode og udfordrende boss kampe, men til tider føles de unødvendigt svære i forhold til hvor nemt resten af spillet er. Det er dog muligt at klare alle bosser, hvis man gør sit forarbejde og studerer deres angreb og holder øje med hvornår de blotter sig.

Strider lanceringstrailer - se i HD her

Grafikken er rigtig fin; det hele er holdt i en skarp visuel stil, der kunne minde lidt om den japanske manga-stil. Det hele krydres med nogle ret flotte visuelle effekter i kampene og grafikken glider flydende af sted uden de mindste problemer. Spillet er et 2D spil, hvor man bevæger sig fra venstre mod højre, nedefra og op, eller modsat. Det gør dog brug af 3D effekter, hvor baggrunden ofte tager aktivt del i spillet. Banedesignet er spændende, men lider lidt under at hele spillet foregår i byen Kazakh City, hvor forlægget fra 1989 bød på både sne- og junglebaner. Det er dog aldrig kedeligt og særligt én bane, hvor der bliver leget lidt med tyngdeloven er underholdende at spille, selvom den ikke fylder meget i det samlede billede. Alt i alt er det et rigtigt behageligt spil at se på, men man kunne godt have brugt lidt mere variation i omgivelserne. Lydsiden er fin og velfungerende; soundtracket er fint og lydeffekterne, specielt i kampene fungerer godt. Fin lydside, der dog ikke imponerer.

Strider er et fint lille og velfungerende actionspil, som kan gennemføres på 8-9 timer og efter du har gennemført det, er der masser af udfordringer du kan give dig i kast med. Så spillets længde og indhold må siges at være helt fint til et spil af denne type og til prisen, som ligger på omkring 105 kr.
Fakta
Strider

Strider

PlatformXbox One
UdviklerDouble Helix Games
UdgiverCapcom
Spillere1
UdgivelsesdatoUde nu
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 12 Vold
Følg Xboxlife her
Xbox Support
+ Flot grafik, masser af action, for det meste knivskarp styring
Store spring i sværhedsgraden, for lidt variation i omgivelserne
Gameplay:8.0
Grafik:8.0
Online:-
Holdbarhed:7.0
Overall 7.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.