Man styrer et lille rumskib ned af en tosporet futuristisk bane og man skal forsøge at holde sig på banen indtil musikken er slut. Det lyder naturligvis nemmere end det er, for på banen er der forhindring, som vil forsøge at skubbe dig ud over kanten, hvis man rammer dem. Man optjener points ved at indsamle en række gule kasser, som først opsamles i en buffer og hvis man ikke rammer nogle af forhindringerne i et par sekunder, får man sine points.
Banerne skulle angiveligt blive genereret ud fra hvordan musikken lyder - og det lyder jo meget godt, for så kunne man måske forvente en bane, hvor man næsten kan se musikken; hvor banen pulserer og skifter farve, for at visualisere musikken. Det ville have været ret fedt, men det er der desværre ikke noget af. Alle 10 baner ser ens ud og man kan ikke engang se musikken i banerne, som selv om Spectra skulle forestille at være et musik-racerspil, føles det visuelle og lydsiden underligt adskilt. Det er ærgerligt, for hvis bare banen havde afspejlet musikken med forskellige effekter eller pulseringer og at banerne var en smule forskellige, så de afspejlede den musik, som var tilknyttet den, det kunne have gjort Spectra langt mere interessant at spille. Måske kunne man også have låst op for forskellige lystemaer til banerne, så der var en gulerod at spille efter. Visuelle musikspil kan sagtens fungere hvis bare strukturen er rigtig - se bare på Rez fra Sega, som måske det bedste eksempel overhovedet.
Gameplayet er meget simpelt og det er jo rart, for nogle gange er det, det simple som fungerer bedst. Efter ganske få minutter er spillets regler helt tydelige og man har set alt hvad spillet har at byde på rent gameplay-mæssigt. Styringen er en lille smule for løs til et spil som dette, hvor lynhurtige reaktioner er nøglen til overlevelse - og det lader til at udviklerne var klar over dette, for ryger man ud over kanten på banen, styrter man ikke øjeblikkeligt i døden, men man har et splitsekund til at få rumskibet ind på banen igen, inden det går galt.
Grafisk er Spectra meget simpelt, men det ser ganske fint ud, med flotte farver og en flydende grafik. Som nævnt tidligere ser alle baner desværre ens ud og det ville have været et stort plus, hvis musik og bane hang langt mere sammen end tilfældet er og hvis man havde mulighed for at låse op for forskellige farvetemaer eller andet til banerne.
Soundtracket er som sagt leveret af Niamh "Chipzel" Houston fra London og hun har leveret et bundsolidt 8bit inspireret elektronisk soundtrack, delvist lavet på Gameboys og efterfølgende tunet i Logic. Soundtracket er virkelig godt og jeg kan godt forstå, at udviklerne forelskede sig i dette soundtrack og havde lyst til at bygge et spil op omkring det - men gameplayet skulle bare have været langt dybere, end det er tilfældet her.
Spectra er en tynd omgang og det fremragende soundtrack kan ikke redde spillet. Det er synd, for der er masser af uforløst potentiale i spillet, som ligger lige til højrebenet, men udviklerne har ikke kigget den vej og leverer derfor et tyndt spil, som ikke vil holde dig beskæftiget i mere end en times tid, som er den tid det tager, at låse op for de ti baner og de ti fede musik tracks. Derefter er der ikke rigtigt noget som vil holde dig fanget, med mindre at du er en hardcore high-score jæger, for man kan jo altid forsøge at forbedre ens egen score igen og igen og igen, ikke?
Spectra kan nu købes på Xbox Games Store for 55 kr.
Facebook
Twitter
