Det første man lægger mærke til, og som i øvrigt er en rigtig fed feature ved Sniper Elite 4, er at det bruger de små motorer, som er i Xbox One-kontrolleren. Når man tager sigte med sin riffel, begynder controlleren at gengive pulsen fra Karl, og det virker ganske godt. Man mærker pulsen banke derudaf, lige som man skal til at afgive sit skud. Det lyder måske ikke af noget særligt, men det giver bare enormt meget følelse med det skud, man skal til at afgive. Dertil kommer, at man i ny og næ får lov at se et "x-ray killcam" af ens skud, en feature man dog lige skal slå til, når man starter spillet for første gang. Det er fedt, at man rigtigt kan se hvordan kuglen lige tager en tur igennem diverse organer, inden den popper ud på den anden side af kroppen efterfulgt af blod og knoglestykker. Dette gør også, at de skud man laver over meget lang afstand, bliver lidt mere spændende, da man rent faktisk ser drabet på klods hold.
Der er i alt fire sværhedsgrader, easy, normal, hard og hardcore. En forøgelse af sværhedsgraden ændrer ikke kun på hvor smarte modstanderne er, men gør det en smule sværere at ramme plet med riflen. Dette primært fordi der bliver fjernet nogle af hjælpemidlerne, som ellers er med til at gøre det nemmere at ramme rigtigt. Skulle man være helt håbløs og ikke ramme så godt, så skal man ikke være bange for at bruge løs af ammunitionen. Der er nemlig rig mulighed for at finde nyt, enten ved at samle det op fra de fjender man har dræbt eller ved nogle ammunitionskasser, som ligger rundt omkring på de ti baner.
Spillet bygger meget på at man er tålmodig og tager sig tid til at spotte fjenderne med sin medbragte kikkert. Den kan man bruge til at se terrænet an med, finde fjender og markere dem, finde afstanden til målet og ikke mindst følge fjenderne rundt via den markering, som man har sat på dem. Det gør at man ikke ender i en situation, hvor man bare er væltet ind midt i fjendens lejr og bliver overrasket over mængden af nazister, der sidder ved lejrbålet.
Jeg syntes der er en lidt klodset kontrol af ens karakter, når man sprinter. Det føles næsten lige som om at han er bygget af beton, og det syntes jeg ikke passer ind i et spil som Sniper Elite 4. Der sker også det Nogle gange sker det også, at ens karakter kravler lidt rundt, eksempelvis når man ligger og tager sigte - det kan være et problem, når man ligger på en klippeside, for så falder man direkte i døden, det er derfor en vigtig ting at være opmærksom på. Udover det fungerer kontrollen af Karl og våbnene rigtig fint. Man har mulighed for indstilling af sigte samt indstilling af hvor langt ude ens mål er på riflen. Man skal konstant sørge for at indstillingen af riflen er korrekt, ellers må man desværre se forgæves til, mens kuglen flyver fordi den nazist, man ellers havde lagt an til at skyde.
Progressionen i spillet, både når det kommer til singleplayer og multiplayer, fungerer med et rangsystem, som man efterhånden har set i mange spil. Det virker på den måde, at hvert drab giver experience, som gør at man stiger i rang. Experience bliver uddelt efter hvor på kroppen skuddet rammer, afstanden til målet, om man har maskeret lyden fra ens riffel samt et hav af andre småting, der kan spille ind. I takt med at man stiger i rang og får flere og flere drab, åbner man op for forskellige talenter og opgraderinger til sine våben. Talenterne byder blandt andet på at man kan holde vejret længere eller blive bedre til at markere fjender og lignende. Talenterne er ikke som sådan noget man behøver for at klare sig igennem kampagnedelen, men er mere nogle små lækkerier, som efterfølgende kan bruges i multiplayerdelen.
Skulle du have lyst til at spille sammen med en kammerat, har spillet også mulighed for at gennemføre kampagnedelen sammen i co-op. Her kan man køre et setup hvor den ene er snigskytten og den anden er spotter, som samtidig kan yde backup, hvis fjenden skulle opdage hvor I sidder og begynder at komme for tæt på.
Spillet har også en decideret multiplayerdel, som man kender det fra andre spil.
Multiplayerdelen fungerer faktisk ganske glimrende, selvom den desværre ikke kører på dedikerede servere. Der er de klassiske game modes som team deathmatch og almindelig deathmatch. Derudover er der en twisted udgave af team deathmatch kaldet distance king, hvor distancen, hvorfra man får sine drab, tæller højere end selve drabet. Det er noget sjovere at spille distance king end team deathmatch, da man undgår dem som bare løber rundt og slår alt ihjel med deres SMG. Det er jo trods alt et spil, der handler om at være snigskytte.
Grafikken er ganske fin, og ting som lyseffekter, skygger og vand virker ret levende, men jeg vil nu sige, at jeg godt syntes at grafikken kunne have været bedre, når man ser på græs, træer, buske og selve karaktererne. Det er trods alt en stor del af spillet at kigge på omgivelserne i håb om at finde en enlig nazist, som man kan forkorte livet på.
Lydsiden er ligeledes som man kunne forvente det og varierer faktisk en del imellem de forskellige baner. En del af spillet er jo, at man ikke afslører sin position, når man løsner sit skud. Her er der mulighed for at maskere lyden fra sit gevær samt sine bevægelser ved at bruge lyden fra fly, eksplosioner, lyden fra et maskingevær og andre lignende ting, så fjenderne ikke kan høre, hvor man skyder fra.
Det hele bliver til tider desværre lidt ensformigt til trods for skiftende omgivelser og nye missioner, som man skal forsøge at klare. Efter mere end 500 drab føles det bare som lidt af det samme om og om igen. Det hjælper til gengæld helt klart, at spillet har mulighed for co-op og selvfølgelig også den normale multiplayerdel, som overraskede mig meget positivt.
Sniper Elite 4 er alt i alt et rigtig solidt spil. Kampagnedelen er en smule kort og tager mellem 8-12 timer at gennemføre, alt efter om man vælger at rydde kortet for nazister eller bare går direkte efter hovedmissionen. Selve historien er også en smule tynd og kunne godt have være mere fyldestgørende og fængende. Der er dog rig mulighed for at blive en ægte snigskytte ved at skrue på sværhedsgraden, særligt hardcore sværhedsgraden kræver både finesse og kreativitet at komme igennem, og det er rigtigt fedt, at man har mulighed for at være så kreativ i sin gennemførsel af de forskellige missioner.
Facebook
Twitter
