Shellshock 2: Blood Trails

Anmeldt af: Dennis Haagensen - 1. marts 2009 - kl. 23:29
Del denne artikel:
29 0

Toptrænede specialstyrker på jagt i Vietnams krigshærgede jungle. Eller er de jagede?

Toptrænede specialstyrker på jagt i Vietnams krigshærgede jungle. Eller er de jagede?

Shellshock 2: Blood Trails er, som titlen antyder, en efterfølger til spillet Shellshock fra 1996. En titel der ikke just høstede roser blandt spilfans og kritikere, men dog blev opfulgt af Shellshock: Nam ’67 i 2004. Heller ikke denne gang var modtagelsen ovenud positiv, men i år har Eidos besluttet sig for at forsøge at genoplive spilserien. Har de forbedret oplevelsen og skabt et hit eller er Shellshock 2: Blood Trails blot endnu en ligegyldig titel?






I Shellshock 2: Blood Trails indtager du hovedrollen som soldaten Nate der, som medlem af en specialstyrke, er blevet indsat i det krigshærgede Vietnam. Din opgave er at opspore en tophemmelig last der er gået tabt i junglen. Men det står hurtigt klart at du ikke er den eneste der er ude efter lasten og at noget er gået rivende galt.

Som udgangspunkt er Shellshock 2 et skydespil som den slags nu er flest. Tonsvis af fjender vælter mod dig fra alle verdens krinkelkroge og ammunition bliver din bedste ven. Blodet flyder, indvoldene flyver og kranier knuses, så det er ikke uforståeligt at spillet har en aldersgrænse på 18. Men desværre lider spillet af store fejl og mangler. Specielt på våbenområdet virker det forhastet og mangelfuldt, da blot en håndfuld forskellige skydevåben udgør hele arsenalet. Der er simpelthen ikke nok variation. At den til tider sparsomme ammunition på magisk vis passer til flere forskellige typer våben gør ikke sagen bedre. Dine evner med håndgranater lader også meget tilbage at ønske. Et hurtigt tryk på den dertil indrettede knap sender en livsfarlig granat ud i en bue mod dine fjender. Desværre ender buen cirka en halv meter foran dig med efterfølgende høreskader og svimmelhed. Bevares, man kan ved at holde knappen nede længere, forøge afstanden, men granaten når stadig ikke meget længere væk og dit kast bliver upræcist og uberegneligt.






Historien, der har til opgave at binde krigselementet sammen med horrorgenren, fejler miserabelt. Dårligt stemmeskuespil, urealistiske karakterer og klichéer i hobetab gør historien intetsigende og ligegyldig. I et forsøg på at gøre spillet mere indlevende og følelsen mere ægte bliver din færd gennem de 10 missioner ofte afbrudt af scriptede sekvenser der enten blot skal ses eller kræver dit input i form af en knapsekvens der skal udføres for at komme helskindet videre. Nærkampe med fjender udføres på samme måde, med tre serier af tre specifikke knapper der skal trykkes på for at ekspedere modstandere. Dette tilføjer et nyt element til hvad der ellers ville have været et gængs skydespil, men desværre er disse sekvenser for nemme til at være andet end en irritation der blot skal overstås.


Ud fra et grafisk synspunkt, så lader Shellshock 2: Blood Trails meget tilbage at ønske. Karakteranimationerne er urealistiske og kluntede mens banedesignet er kedeligt og snævert. Der er ingen mulighed for at bevæge sig væk fra den fastlagte rute gennem banerne hvilket gør historien utroligt lineær. Våbnene er detaljeløse og karaktererne kedelige. Eidos har forsøgt , med dyster og dunkel belysning, at skrue op for uhyggen, men det ender i stedet blot med frustration over ikke at kunne se de fjender der på afstand bruger dig som skydeskive. Skruer man op for lysstyrken, selvom dette ikke er meningen, så forsvinder horrorelementet fuldstændig og man indser hurtigt hvor grå og kedelige omgivelserne er.

Lydmæssigt er der heller ikke meget at komme efter. De scriptede mellemsekvenser er som nævnt gennemsyrede at dårlige stemmeskuespil, ligefra den enerverende Hollywood-agent (som af uransagelige årsager befinder sig i Vietnam) til den omvandrende kliché af en læge med tyk, tysk accent. Våbenlydene er matte og virkningsløse uden nogen form for realisme, mens den ambiante baggrundsstøj som oftest består af grynt og brøl der hører hjemme i en gyserfilm fra slutningen af 70’erne.






Den kunstige intelligens der ligger bag spillets mange fjender virker ikke just overbevisende. En fjende der kommer løbende mod dig, fuldt firspring, kan pludselig finde på at slå over i en let gang efter man har skudt efter ham. Måske virker våbnenes hule lyd beroligende? Endvidere ses ofte fjender der løber frem og tilbage mellem to områder med tilstrækkeligt dække, i stedet for at holde deres position og skyde. Jeg var endda ude for en fjende der simpelthen ikke kunne dræbes, selvom han stod lige foran mig. Årsagen var den simple at han var i gang med en scripted sekvens som skulle udføres inden han var klar til at forlade denne verden. Så kan man jo mene at det er okay, hvis den sekvens er nødvendig for historiens forløb, men i dette tilfælde drejede det sig blot om at gå gennem en dør der allerede var åben. Desuden har fjenderne en fantastisk evne til at dukke op fra fuldstændigt umulige, uventede områder. Et lukket rum med kun én udgang kan pludselig være ophav til to-tre fjender selvom du sekundet før var inde i det dengang tomme rum.






Hvis jeg skal forsøge at finde noget positivt at sige om Shellshock 2: Blood Trails, så må det være at spillet i det mindste er kort. Historien udspiller sig over 10 missioner med en lovet levetid på omkring 10 timer, men jeg vil vove den påstand at hvis man bruger en time på hver mission, så har man en defekt controller eller også har man besluttet sig for at gennemføre spillet uden at bruge skydevåben.

Shellshock 2: Blood Trails er fortsættelsen på en spilserie der vist skulle have været aflivet allerede ved udgangen af det forgangne årtusinde, for bedre er det ikke blevet. Snarere tværtimod. Her er i den grad tale om et spil der kun kan virke tiltalende for fans af Steven Segal-film og blod i lange baner. Horrorelementet er fesent og historien er ligegyldig. Der er ingen multiplayer og intet incitament for at gennemføre spillet, endsige flere gange.
Fakta
Shellshock 2: Blood Trails

Shellshock 2: Blood Trails

PlatformXbox 360
UdviklerEidos
UdgiverUbisoft
Spillere1
Udgivelsesdato13-02-2009
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 18
Følg Xboxlife her
Xbox Support
Gameplay:2.0
Grafik:3.0
Online:-
Holdbarhed:2.0
Overall 2.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.