Scene it? Box office smash

Anmeldt af: Morten Skou - 10. december 2008 - kl. 00:08
Del denne artikel:
11 0

Det er igen tid til, at samle familien foran fjernsynet til en omgang filmquiz. Scene It? Er tilbage i en ny udgave, denne gang med mulighed for at spille online.

Det er igen tid til, at samle familien foran fjernsynet til en omgang filmquiz. Scene It? Er tilbage i en ny udgave, denne gang med mulighed for at spille online.

Scene It? Box office smash er et quiz-spil som udelukkende fokuserer på spørgsmål om filmuniverset. Spillet sælges både alene og i en pakke hvor man får fire trådløse buzz-controllere med. De fire controllere forbindes nemt via den medfølgende USB-enhed. Er man ikke interesseret i at investere i pakken med de fire buzzere, så er der også mulighed for at man kan spille med en normal controller. Box office smash, var det første fulde spil der understøtter de nye avatarer, og at man derfor kan se sin egen avatar hoppe rundt imens man spiller.






Ved normalt spil hjemme i sofaen, er der tre forskellige spiltyper: kort spil, som tager imellem 15 og 20 minutter, langt spil som tager 25 til 30 minutter, og til sidst er der mulighed for selv at konfigurere forskellige kriterier for et spil via en ”custom”-spilmode. Fælles for de to første er at de består af 3 runder med spørgsmål indenfor forskellige udfordringer, efterfulgt af en finalerunde hvor hvert korrekte svar hæver resulterer i en højere multiplikator og dermed flere points, svarer man forkert så bliver multiplikatoren sat tilbage til 1. Imellem hver runde bliver der optalt points og givet bonuspoint til de brugere som har opfyldt forskellige kriterier, det kan eksempelvis at svare hurtigst på spørgsmål, at have flest korrekte i træk, eller at være den langsomste.

Uanset hvilken af de tre spiltyper man vælger, så er der 21 forskellige udfordringstyper som spillet automatisk skifter imellem – afhængig af hvilken spiltype man vælger, vil der komme forskelligt antal, så man kommer altså ikke igennem alle 21 under et enkelt spil. Nogle af dem kræver at man skal trykke på den store buzz-knap for at få lov til at svare, og giver kun en enkelt mulighed for at svare på spørgsmålet - andre skal man bare trykke på en af de farvede knapper for at give sit svar. Generelt er der selvfølgelig rigtig stor afveksling imellem de forskellige typer, men specielt ”Movieclips” hvor man først ser et klip fra en film og bagefter skal svare på spørgsmål omkring filmen, går ret ofte igen.






Som tidligere nævnt, så er en af de helt store nye ting i denne udgave af Scene it?, at der nu er mulighed for at spille imod op til fire personer online. Det er naturligvis med til at gøre spillet endnu sjovere hvis man ikke altid lige har nogen at spille med der hjemme. Når man spiller online, kan man ligesom i de normale spil, vælge om det skal være et kort eller et langt spil. Der er også mulighed for selv at oprette et privat spil, hvor man efterfølgende kan invitere folk fra sin venneliste ind. Det helt fantastiske er, at online-delen rent faktisk virker helt perfekt, der er ingen problemer med at personen der hoster spillet får fordele i form af bedre svartider og lignende.

I forbindelse med den første udgave af Scene It?, nemlig Scene It? Lights camera action, blev der lagt meget vægt på det intelligente system, der gjorde at man ikke fik stillet de samme spørgsmål alt for tæt på hinanden. Desværre lader det til, at dette enten ikke gør sig gældende for Box office smash, eller at noget er gået galt – for under testen af spillet, skete det flere gange, at de samme spørgsmål kom igen. Det er lidt ærgerligt, og ødelægger lidt konkurrenceelementet i spillet.






En anden ting, som man som dansker godt kunne have håbet på, var at spillet var blevet oversat til dansk. Dette er desværre ikke tilfældet, hvilket jo desværre betyder at det er et krav at man forstår engelsk – og ikke mindst kan læse og forstå det relativt hurtigt – før at man kan deltage i spillet.

Der er mulighed for at der på et tidspunkt kommer nye spørgsmål til spillet som vil kunne hentes via Xbox Live markedspladsen – men der er ikke mulighed for, at man kan lave sine egne spørgsmål. Funktionaliteten med at lave sine egne spørgsmål ville ellers have været en kærkommen mulighed, som i øvrigt også er at finde i et konkurrerende spil til Playstation 3.

Der er ingen tvivl om, at Scene It?-serien er på vej i den rigtige retning, det store spørgsmål er så bare om det går hurtigt nok. Dog er der stadigvæk tale om suveræn underholdning for filmelskere, selv om det første Scene it måske står på hylden, så er det jo altid rart med de mange nye spørgsmål.
Fakta
Scene it? Box office smash

Scene it? Box office smash

PlatformXbox 360
UdviklerMicrosoft
UdgiverMicrosoft
Spillere1-4
UdgivelsesdatoUde nu
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 12 Sex Stærkt sprog Vold
Følg Xboxlife her
Xbox Support
Gameplay:7.0
Grafik:8.0
Online:8.0
Holdbarhed:8.5
Overall 7.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.