Vi lægger dog det halvdårlige første indtryk fra os, for hvis der bagved gemmer sig et interessant og godt spil, så er det trods alt stadig det vigtigste. Spillet er et motorcykelspil og intet andet. Alt drejer sig af naturlige årsager om dette. Vi bliver budt velkommen af fire faneblade, som tilbyder os forskellige oplevelser. Free Play giver sig selv. Det er her vi kan køre tidskørsler, små turneringer og lignende enkelstående løb. SBK Generations indeholder de sytten baner fra den officielle Superbike sæson, deriblandt kendinge som Monza, Imola og Magny-Cours. Desuden kan man i de forskellige spilfunktioner finde 60 motorcykler, mere end 140 hold og mere end 220 kørere. Det er et imponerende antal. Udover Free Play findes der to bærende spilfunktioner, nemlig SBK Experience og karrieren. Sidste faneblad byder os indenfor til onlineløb. Det vender vi tilbage til senere.
SBK Experience er en række små udfordringer, delt ud over fire år fra 2009 til 2012. Hvert år indeholder syv forskellige udfordringer af tiltagende sværhedsgrad og på gradvist kraftigere maskiner, fra de forskellige klasser, SBK, Supersport og Superstock 1000. Alle udfordringer skal klares på en given tid. Derudover er der ekstra målsætninger, som for eksempel kunne være, at man skal køre på baghjul i alt mindst 25 sekunder, at man ikke må styrte eller at man skal lave udskridninger i sammenlagt minimum ti sekunder. Udfordringerne bliver som nævnt sværere hen ad vejen, og man bliver løbende belønnet ved oplåsning af nye maskiner, hjelme med videre.
Karrieren er den dybeste og længst varende spilfunktion i SBK Generations. Her begynder man med sin brugerskabte kører tilbage i 2009 i laveste række af SBK serien. Man skriver kontrakt med et hold, og skal så køre fire sæsoner, og målet er at rykke op i rækkerne for til sidst at vinde mesterskabet i den ultimative række. Der er gjort en del ud af detaljerne omkring løbsweekenderne, således at man skal igennem både træningsrunder, kvalifikationer og selve løbene, ganske som vi for eksempel kender det fra Codemasters' F1-serie. Undervejs kan man foretage justeringer på motorcyklerne, skifte dæk, tale med chefmekanikeren og læse tips om banerne. Tilpasningsmulighederne er mangfoldige og vil absolut tiltale dem, der godt kan lide at nørkle med de små justeringer såsom ændring af affjedring, styringsmoment, gearing og bremsehårdhed.
Mulighederne i karrieren er bestemt lovende og interessante. Det vil tiltale fans af Superbike, at man har så mange muligheder for tilpasning. Desværre indfrier spillet ikke helt når man endelig holder klar på asfalten, hvor spillets primære kraft burde ligge. Man kan justere sværhedsgraden og deriblandt også simulationsgraden fra lav, over middel til høj. Jeg har aldrig haft den store erfaring med motorcykelspil, men har brugt hundredevis af timer i bilspil, især simulationerne såsom Forza Motorsport serien. Jeg besluttede dog at begynde med lav simulationsgrad, så jeg lige kunne vænne mig til kun at have to hjul.
Jeg kørte mig med det samme uden et eneste styrt eller en eneste kollision til en førsteplads, med næsten tyve sekunder ned til nummer to. I kvalifikationen om startpositioner kørte jeg mig til pole position med næsten syv sekunder ned til nummer to. Ok, det var letteste niveau, men det var simpelthen for let. Jeg satte den efterfølgende op til højeste simulation, hvilket gjorde det sværere, men ikke svært nok når jeg tager i betragtning, at jeg er nybegynder i motorcykelspil. Det er såmænd ikke et spørgsmål om at understrege mine uovertrufne evner på en motorcykel. Det er snarere et vidnesbyrd om, at dette spil simpelthen er for let. Nuvel, ved højeste simulation bliver man straffet ved basale køretekniske fejl, såsom at styre mens man bremser, og eftersom jeg ikke ved, hvordan en motorcykel reagerer i virkeligheden, kan jeg heller ikke hundrede procent afvise, at simulationsgraden til dels er realistisk. Men jeg nægter simpelthen at tro, at motorcykler reagerer som de gør i dette spil ved høj simulation. Beklager, hvis jeg tager fejl. Det er stadig en god oplevelse at køre, og hvis man indstiller kameravinklen til udsyn over styret, så bliver det altså også både markant sværere og markant mere underholdende. Der er to forskellige udsyn over styret. Det ene er helt tæt på styret, det andet lidt længere væk. Det minder mest af alt om en form for hjelmkamera. Hvis man vælger en af standardindstillingerne, som er tredjeperson, så bliver hele køreoplevelsen altså lidt kedelig.
Online kan man spille op til seksten spillere imod hinanden, både i enkeltsående løb og hele løbsserier. Det er altid sjovere at køre mod andre spillere, hvor begrænsningerne i den kunstige intelligens ikke spiller ind. De løb jeg kørte var krævende og modstanderne var dygtige. Jeg oplevede ikke forbindelsesproblemer eller lag. Onlinemulighederne er dog en smule begrænsede og kan ikke beskrives bedre end som en smule ensformige.
Grafisk er SBK Generations langt fra normen anno 2012. Motorcyklerne i sig selv er acceptabelt udførte og kørerne ligeså. Miljøerne omkring banerne er dog mildest talt dødsyge. Der er ingen detaljer, og alt hvad der hedder stemning og liv omkring løbene er ikke eksisterende. Suppleret af monotone motorlyde og ingen lyd fra tv-helikoptere og publikum, sidder man mest af alt med en følelse af, at der ikke i dette spil er fokuseret på noget som helst udover selve raceroplevelsen. Soundtracket i spillet er et ligegyldigt mix af forskellig, elektronisk musik, og der er ingen speaker til at guide gennem menuer og fremskridt i spillet.
Konklusionen er, at Black Bean og Milestone med SBK Generations leverer et motorcykelspil for motorcykelfans. Med en anstændig portion simulation og muligheden for at tilpasse en del på selve motorcyklerne, tager producenten fans af den rå køreoplevelse relativt seriøst. Hvis man derimod blot er fan af computerspil og har lyst til et motorcykelspil, så vil man som spiller sandsynligvis føle sig skuffet over den kedelige skal omkring selve spiloplevelsen. Der er ingen grafisk nydelse, ingen fantastiske lydeffekter, og de få forskellige spilfunktioner gør intet for at fastholde interessen fra den almindelige konsolspiller. Man skal være decideret fan af Superbike eller i hvert fald motorcykler og samtidig vægte den rå køreoplevelse meget højere end alt andet for at finde nydelse i denne titel.
Facebook
Twitter
